Denne rødkålssalat har jeg glædet med til at lave. Vi havde middagsgæster i weekenden og menuen stod på en skøn svinekam sammen med denne her rødkålssalat med quinoa, tørrede blåbær og kanel-valnødder. Det var en perfekt kombination. Kanel-valnødderne i min rødkålssalat er virkelig et hit, og jeg putter dem faktisk tit i mine kålsalater, da det giver en dejlig smag af jul. I det hele taget er jeg bare vild med rødkål og spiser det helt vildt meget her i vintermånederne.
Rødkålssalat fremfor kartofler eller ris!
Jeg spiser sjældent kartofler eller ris til min aftensmad, for meget ofte bliver det erstattet med en lækker salatl. Et godt eksempel er en kålsalat som denne rødkålssalat. Det er virkelig en nem ret at lave, og det er de færreste, der ikke kan med være med, når denne salat bliver serveret. Personligt synes jeg, at rødkålssalat nemt kan blive lidt kedeligt, hvis den ikke er blevet piftet op med nogle lækre ekstra ingredienser såsom fx disse kanel-valnødder. Til gengæld kan de varmt anbefales – både som en snack eller som pynt på en rødkålssalat.
Opskrift på Rødkålssalat
- 1/2 lille økologisk rødkål
- 1 spsk. olivenolie
- 2 spsk. æblecidereddike
- 1 æble
- 1 dl. rød quinoa
- 2 dl. vand
- 1 håndfuld tørrede blåbær
- 1 håndfuld valnødder
- 1/2 tsk. kanel
- 1 spsk. honning
- 1 spsk. smør
- Skyl quinoaen godt før brug og kog den i letsaltet vand i ca. 15 minutter, indtil al væden er optaget.
- Lad quinoaen køle lidt af.
- Rist valnødderne på en pande sammen med honning og smør, og lad dem køle af på en tallerken.
- Snit rødkålen fint på et mandolinjern eller rivejern og hæld det over i en skål.
- Tilsæt olivenolie og eddike, samt små æbletern.
- Bland quinoaen i rødkålen.
- Anret din rødkålssalat på et fad og drys med kanel-valnødderne og de tørrede blåbær.
4 kommentarer
Uhm de nødder lyder bare alt for gode!!!
Og det er de Maria : )
Øj, kanel-valnødder lyder lækkert, fremfor den plain version. Især fordi du, som jeg selv, også putter æbler i, tror det går skønt sammen – uhm, elsker rødkålssalat (:
– Anne
Hej Anne,
Ja, de passer nemlig perfekt sammen med æbler!