Sponsoreret indhold: Jeg er rigtig glad for Urtekram og er storforbruger af deres produkter, derfor er jeg også begejstret for at kunne komme op med en opskrift på de her marcipankugler, hvor jeg har brugt nogle af deres gode produkter.
Det er især dejligt, at min lokale Fakta og Netto har et stort Urtekram sortiment, og jeg har altid et basislager stående af gryn, nødder, kerner, korn og tørrede frugter fra Urtekram. Derfor var jeg heller ikke langsom til at sige ja tak, da Urtekram spurgte, om jeg ville prøve nogle af deres nye bageprodukter. Heriblandt deres nye kagekrymmel som er helt fri for unødvendige E-numre, hvilket betyder ret meget for mig.
Økologiske marcipankugler
Jeg er meget bevidst om, hvad den mad, som jeg spiser, indeholder, og jeg prioriterer derfor økologiske varer rigtig højt. Urtekrams kagekrymmel er lavet på frugtjuice, og har de skønneste farver. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at de skulle bruges som pynt på mine frugt og marcipankugler, som jeg altid laver op til jul, og som jeg har lært af min svigerinde. Jeg er derfor lidt tidligt ude, men det gør nu ikke noget, for jeg kan jo altid lave en portion til, når de her er spist.
Det dejligste pynt
Jeg pyntede kuglerne med ananas, granatæble og hyldebær-frugtkrymmel, kanel, kokos og valnødder, og så brugte jeg en mørk chokolade med 80 % kakao. En mindre kakaoprocent kan også gøre det, men jeg kan bare bedst lide, når chokoladen er en lille smule bitter. Et andet tip er at hælde lidt cognac i marcipanmassen. Det smager nemlig også virkelig godt.
Super dejlige og skønne frugt- og marcipankugler. Den perfekte (lidt sunde) konfekt!
- 300 gr marcipan
- 300 gr tørrede abrikoser dadler og figner
- 25 gr kokos
- 200 gr mørk chokolade 80 %
- frugtkrymmel
- Valnødder
- Kanel
- Blend de tørrede frugter i en food processor eller blender til fine små stykker. Man kan også hakke dem fint med en kniv.
- Ælt de tørrede frugter sammen med marcipan og kokos og evt. et par skefulde cognac på et stykke bagepapir.
- Hak chokoladen fint, og varm halvdelen af chokoladen i en skål over vandbad til det er smeltet. Tag skålen af varmen, og bland den anden halvdel chokolade i. Rør rundt, indtil al chokoladen er smeltet.
- Tril små marcipankugler. Læg en kugle på en gaffel og dyp kuglen i chokoladen. Lad chokoladen dryppe af kuglen, og læg den over på et stykke bagepapir.
- Pynt med frugtkrymmel, kokos, valnødder og kanel.
6 kommentarer
Fantastisk frugtkrymmel, den glæder jeg mig til at få fingrene i 🙂
Det er nemlig godt og naturligt!
Hold op de ser gode ud, jeg glæder mig allerede til at det er konfekt tid, til jul!
– Anne
Tak Anne! Men det er da altid konfekt tid : )
Jeg har allerede lavet kuglerne to gange efter at have opdaget din opskrift midt i november – de er SÅ lækre og har fået plads i min bog med juleopskrifter 🙂 Så tak for inspiration!
Hej Pernille. Ih det er jeg glad for at høre! Jeg skal også i gang med min anden portion i morgen : ) Glædelig jul! Kærlig hilsen Julie K