Den anden dag lavede jeg wok med kylling og cashewnødder inspireret af mit ophold i Thailand i foråret, hvor jeg var på to cooking schools. Begge steder lærte jeg at lave den thailandske chicken with cashews, og udover at jeg lærte at lave retten, spiste jeg den også nærmest hver eneste aften. Den lynstegte kylling med cashewnøøder er klart en af mine yndlings thailandske retter. Måske også fordi at cashewnødder bare er de bedste nødder, man kan få! Har du egentlig også en favorit thairet? Er nysgerrig på at høre hvilken én!
Wok med kylling og cashewnødder
Jeg havde de lækreste kyllingbryster fra Sødam i fryseren (ikke en reklame, bare den bedste kylling!), og jeg har hele tiden tænkt på, at jeg ville bruge dem til denne thailandske ret. Og det smagte lige så godt, som jeg huskede det. Jeg har ikke lavet den 100 procent efter den oprindelige thailandske opskrift, men i det store hele er den meget lig den oprindelige, og saucen er den samme.
I stedet for ris har jeg dog lavet “blomkålsris”. Det er egentlig bare blomkål, som jeg har blendet til en ris-lignende konsistens, og det er et super dejligt, low carb alternativ til de almindelige hvide ris.
Jeg fik i øvrigt et godt tip på en af de cooking schools, jeg besøgte, og det var, at man altid bør vælge en fiskesauce lavet på ansjoser. Det har den bedste smag og fungerer bedst i de thailandske retter.
Da jeg startede på det her indlæg, fik jeg sådan en lyst til at se mine mange billeder fra Thailand igennem, og jeg faldt over et par, som jeg også vil dele med jer her. Ihhh jeg drømmer mig tilbage. Thailand er bare et fantastisk land og håber snart, at rejsen går dertil igen. Men mon ikke den gør…
- 500 gr. kyllingebryst
- 2 stk gulerødder
- 1 stk løg
- 1 stk rød peberfrugt gerne aflang
- 1/2 rød chili alt efter smag og behag
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk. østerssauce
- 1 spsk. fiskesauce
- 1 tsk. kokospalmesukker
- 2 håndfulde cashewnødder
- 1 stk lille blomkål
- Start med at blende blomkålen, indtil man har en ris-lignende konsistens. Sæt ti side.
- Steg finthakket hvidløg og rød chili i olie på en varm pande i et par minutter, indtil det er gyldent. Tilsæt kyllingbryst skåret i små stykker.
- Steg kødet i et par minutter.
- Skær peberfrugt i store mundrette stykker. Skær løget over i 4 kvarte stykker.
- Tilsæt grøntsagerne.
- Bland østerssauce sammen med fiskesauce og kokospalmesukker, og bland det hele i.
- Svits det hele godt sammen, bland cashewnødder i, og servér med blomkålsris.
8 kommentarer
Udover den meget lækre ret, hvor har du så dine lækre skåle fra? Dem er jeg helt vild med!
Hej Maria, Dem har jeg købt i Thailand meget apropos retten ; )
Tak for en rigtig god opskrift!
Jeg har selv været i Thailand og ledt efter denne opskrift siden!
Jeg brugt din opskrift som inspiration og selv slået den op på min blog 🙂
Selv tak Christina! Jeg er glad for, at du kan li’ den.
Hvor mange cashewnødder skal der i retten? Og bruger du usaltede eller saltede? ?
To små håndfulde og jeg brugte usaltede : )
Hejsa Julie Karla☺️
Lækker, lækker ret.
Kunne så godt tænke mig at få nogle oplysninger om , at tage på cookingschool rejse i Thailand
Mange hilsner Sanne
Tusind tak! Jeg har skrevet en smule om det her! Thailand Cooking School