Det her er ikke nogen reklame, men bare en madblogger, der er blevet helt vild med noget chokolade, og det vil jeg gerne dele med Jer. Min kæreste havde fået nogle forskellige varianter af den her økologiske chokolade som hedder Chocolate and Love i gave, og det er virkelig noget super lækkert chokolade, der har en meget intens smag. Og som alle eksperter altid siger, så behøver man faktisk ikke at spise en hel plade, men blot få stykker for at føle sig chokolade-tilfredsstillet. Min yndlingsvariant er den mørke chokolade med karamel og havsalt. Den skal prøves!
Udover at smage godt, så ligger der faktisk også en rigtig fin grundtanke bag chokoladen, som går ud på at sikre fair vilkår for de bønder, der leverer ingredienser til chokoladen.
Noget som interesserer mig meget. Hovedsageligt fordi jeg til daglig skriver speciale om netop dette område, dvs. virksomheders sociale ansvar. Og jeg har altid været meget interesseret i de virksomheder, hvis forretningsgrundlag inkluderer en hensyntagen til samfundet og miljøet. Men det er jo ikke kun nok, at en virksomhed går meget op i alle de her ting, produktet skal også være godt, og i dette tilfælde smage godt. Og det gør det. Og så gør det jo heller ikke noget at indpakningen er virkelig flot, og fungerer ret fint som en lille pyntegenstand.
Jeg ved, at man kan købe chokoladen på deres hjemmeside, men har ikke set det i nogle butikker endnu.
Min nye yndlingschokolade
Forrige indlæg
4 kommentarer
De er smukke! Jeg har set dem blive solgt et noget så spøjst sted som Arnold Busck! De stod oppe ved kassen i et fint lille display…
Super! Tak for tippet : )
Nu kan de også købes i IRMA, kh Birgitte fra Chocolate and Love
Hej Birgitte,
Fantastisk! De ryger i indkøbskurven næste gang : )