Jeg har virkelig spist mange grønne salater her hen over sommeren, hvor det jo bare har bugnet med de lækreste danske grøntsager. Og hver eneste gang jeg mixer en salat sammen, putter jeg altid lige lidt særligt i for at pifte salaten op.
Jeg har prøvet at lave en liste over, hvad jeg ofte tyer til, når salaten lige skal have det ekstra pift, og jeg har fundet frem til, at jeg har nogle forskellige kategorier, som jeg veksler imellem, og de er:
Pift dine grønne salater op med:
- Friske krydderurter
- Spiselige blomster
- Ristede frø og kerner
- Tørrede frugter
- Nødder
- Frisk frugt
Jeg tænkte, at listen måske kunne være en inspiration for jer, og hvis I har nogle gode forslag til, hvad der ellers skal på listen, så smid endelig en kommentar. Mens jeg skriver, kommer jeg i tanke om, at OST i alle afskygninger også er en favorit hos mig som f.eks. hytteost, fetaost, blå ost eller mozzarella.
De sidste par dage har jeg dog ikke fået lavet så meget mad, hvilket også er en af årsagerne til, at det er et par dage siden, jeg sidst bloggede. Jeg har nemlig sat lejlighed i stand. Jeg har en 1-værelses lejlighed på Østerbro i København, som nu skal sælges, og Mikkel og jeg har arbejdet hver eneste aften på at gøre den toplækker. Og nu er den klar, og jeg vil selvfølgelig også lige gøre opmærksom på, her på min blog, at den er til salg. Så hvis du kender nogen, der gerne vil flytte til København eller bare vil have noget andet at bo i, så del endelig. Du kan se min dejlige lejlighed lige her.
- Friske krydderurter som f.eks. purløg mynte, løvstikke, oregano, persille, skovsyre, dild mv.
- Spiselige blomster
- Ristede frø og kerner som f.eks. lyse og brune hørfrø sesamfrø, græskarkerner og solsikkekerner
- Tørrede frugter som f.eks. dadler abrikoser, mango, rosiner, gojibær og tranebær mv.
- Nødder ristede/uristede, salte/naturel, som f.eks. cashewnødder, mandler, hasselnødder, pistacienødder mv.
- Frisk frugt som f.eks. melon æble, pære og bær som brombær, hindbær, jordbær og blåbær
- Bland ingredienserne i salaten eller servér tilbehøret som topping/drys.
- Lav gerne en stor portion ristede kerner, frø og nødder, så du altid har noget lækkert salatdrys ved hånden.
2 kommentarer
Jeg tænkte med det samme ost, så det var godt, du lige selv nåede at redde den på målstregen 😉
Dejlig lejlighed! Held og lykke med salget – havde det været om knap et år, den var sat til salg, havde jeg slået til 🙂
Tak Johanne! Vi håber den bliver hurtigt solgt : )