Om livet på barsel

Her kommer et lidt mere personligt indlæg om min barsel, som jeg her, mens jeg passer en lille sløj og forkølet basse, der endelig er faldet i søvn, fik lyst til at skrive. December, er jo enden på et år, og derfor også ofte der, hvor man ser tilbage og gør status. Og det tænker jeg, at jeg vil gøre, og give jer et indblik i mit år, der er gået, hvor jeg har været på barsel og har skulle vænne mig til den store nye rolle at være mor.

Er du blot her for opskrifterne, (hvilket jeg sørme også er glad for!) eller er du slet ikke et sted i dit liv lige nu, hvor babyer, barsel og alle de tanker og følelser, der følger med morrollen, er interessant læsning, ja så spring bare over. Og glæd dig til nye opskrifter, der kommer meget snart.

Søndag d. 24. januar 2016

For snart et år siden ændrede mit og Mikkels liv sig må man sige, da den dejligste lille dreng meldte sin ankomst. Nord var og er lidt af et ønskebarn. Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at det med at blive forældre ikke har været det nemmeste projekt. Godt tre år skulle det tage, og det er desværre virkeligheden for mange par i dag. Heldigvis er der god hjælp at hente her i Danmark, så det lykkedes jo for rigtig mange alligevel. Ligesom det gjorde for os.

Dagen efter jeg har født den lille basse

Man kan jo vitterligt ikke forberede sig godt nok på, hvordan det bliver at stå med sådan en lille gut i hænderne. Og hvordan livet som nybagt familie er. Jeg var i hvert fald overrumplet over den omvæltning det jo er, at man lige pludselig har et ansvar for et lille nyt menneske. Og at det ikke rigtig længere handler om én selv og sin partners behov, men mest den lille’s.

De første par måneder af Nords liv var fyldt med kærlighed, glæde men også en frygtelig masse bekymringer. For man aner jo virkelig ingenting. Og man føler nogle gange, at man favner lidt i blinde. Jeg var også nervøs og bange for, at der skulle ske ham noget. Og hele tiden på vagt. For hvad betød det, når han gjorde sådan og sådan, og måske ikke gjorde det?

Er man nu en god nok mor?

En anden ting, der fyldte meget de første par måneder, var forventningerne til én selv som mor. Åh, hvor har jeg bakset med mange tanker oppe i mit hoved, mens jeg har siddet og ammet, ikke mindst i de sene aftentimer eller tidlig morgen (LÆS: 4.30)! Er jeg nu en god nok mor? Gør jeg det rigtigt? Elsker jeg mit barn nok? Og hvad med den der lykke?!

Er jeg nu lykkelig, og hvorfor mærker jeg ikke lykkerusen konstant? Det burde jeg da gøre, og særligt mens han ligger her og ser så dejlig ud. Og nu har jeg jo endelig fået ham efter så lang tid, så burde jeg da også være lykkelig HELE tiden. Men hvorfor er jeg ikke det?
Pyha, i skrivende stund, kan jeg godt se, at jeg har været lidt for hård ved mig selv. For sikke nogle forventninger jeg har stillet op for mig selv. Jeg havde nok en forestilling om, at fra dag 1 ville lykken indtræffe, og man ville flyve på en lyserød (eller lyseblå vel nok) sky. Men sådan var det ikke. Det var sgu hårdt de første måneder, og man skulle jo også lære det lille nye menneske at kende.

Det værste folk kunne sige til mig var “Åh, nyd det nu, mens det varer. Lige om lidt er de store” eller “Åh det er en helt fantastisk tid lige nu, så nyd hvert sekund”. Det fik jeg simpelthen så meget stress over. Og ikke mindst dårlig samvittighed, for hvad nu, hvis jeg ikke kunne nyde det hele tiden? Det ved jeg jo godt i dag, at det er der ingen mennesker, der kan. Jeg ved, også at lykke ofte er sporadisk og ikke mindst, at der sjældent er noget, der er en dans på roser. Men de første par måneder af Nords liv fyldte det meget. Gad vide, om der er andre, der har eller har haft det på samme måde?

Tid til at nyde

Da Nord var 5-6 måneder kunne jeg faktisk begynde at nyde det hele meget mere, og ikke mindst nyde det at være på barsel. Jeg tror også, at det har meget at gøre med, at jeg lærte Nord bedre at kende. At han kunne kommunikere meget tydeligere, og ikke mindst at den der søvn blev bedre og mere langvarig!

Faktisk har det sidste halve år været noget så dejligt med langt færre frustrationer og bekymringer. Jeg har nydt hver eneste dag med den her lille mand. Det er vildt, hvordan et andet menneske kan betyde så meget for én. Jeg har så meget kærlighed til ham, og jeg er så glad for, at lige netop jeg er blevet hans mor.

Et af højdepunkterne har helt klart været vores barsel i Barcelona. En hel måned var vi afsted alle tre, og ih… hvor vi nød at være sammen non stop i så mange dage. Barcelona er den bedste by at holde barsel i. Super børnevenlig og altid noget nyt og spændende at udforske. Jeg har planlagt at samle alle mine erfaringer med at rejse med baby, tips og tricks til Barcelona og meget mere i en e-bog, som skal skrives, når der bliver lidt mere tid i hverdagen, og bassen starter i vuggestue.

Der bliver ammet i Barcelona

Vuggestue – næste store skridt

Puha vuggestue… Ikke at der er noget i vejen med det. For det blir’ så godt for den bette at møde andre søde børn. Men puha, hvor det bliver hårdt for hans mor, tror jeg. Tanken om ikke at skulle være sammen med ham hele tiden er lige nu ikke så rar. Men… det bliver jo selvfølgelig også godt at komme i gang med min egen karriere igen. Og jeg ved, at lige så snart, jeg “tager hul” på det professionelle liv igen, så bliver det nemmere at vænne sig til. Min barsel slutter til februar, og indtil da vil jeg bare hygge mig med denne lille mand, som jo snart er et år gammel!

Tænk hvor tiden flyver afsted!

Hvordan ser guldklumpen så ud?

Og så er der måske nogle af jer derude, der tænker, må vi ikke se et billede af ham, det hele handler om? Og jo… på den ene side vil jeg SÅ gerne vise min lille guldklump frem, men på den anden side, ønsker jeg også, at han selv skal vælge, hvor meget han vil være på nettet. Og det vejer mest lige nu, så derfor har jeg valgt ikke at lægge billeder op af ham, hvor han er i centrum.

Hold da op. Sikke et langt indlæg, og sejt hvis du har læst med hele vejen. Smid endelig en kommentar, hvis du også vil dele dine erfaringer med barselslivet, eller har spørgsmål til mig. Måske har du også haft det ligesom jeg, eller slet ikke?!

Om ikke andet, så vil jeg i hvert fald også lige benytte chancen til at ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Og tak til alle jer læsere. Jeres mails og kommentarer giver mig så meget lyst til bare at blive ved med at blogge, og jeg elsker at høre, når I har brugt mine opskrifter. Så bliv endelig ved med det.

Knus og kram fra mig

JK