Noget af det som jeg har mest optur over ved at lave mad, det er, når retter opstår af sig selv, ud fra hvad man lige har i køleskabet. Som lige præcis er tilfældet med denne her opskrift på rugbrød med krystal ost og æble, som er bagt i ovnen.
De her to bagte rugbrødshapsere lavede jeg til mig selv den anden aften, hvor jeg var alene hjemme. Og det var den helt perfekte late night dinner for one. Krystal osten er én af mine yndlingsoste. Den smager virkelig af noget, og kan peppe masser af retter op. Og den er dejlig, når den lige bliver varmet lidt, og sammen med æble spiller det maks.
Du kan spise de her bagte rugbrødsmaddere til en let aftensmad som jeg, til frokost eller i høj grad morgenmad!
- 2 skiver rugbrød
- 1 stk lille rødt æble
- flødeost
- revet Krystal ost fra Them (du kan også bruge en anden fast modnet, aromatisk ost)
- finthakket purløg
- friskkværnet peber
Smør rugbrødsskiverne med flødeost.
Skær æblet ud i tynde både, og læg dem ovenpå.
Drys masser af revet krystal ost over, og godt med friskkværnet peber.
Bag i ovnen ved 200 gr. i 7-10 minutter, eller indtil osten begynder at blive en smule gylden i kanterne.
Drys med frisk purløg, og servér med det samme.
4 kommentarer
Det lyder spændende – det må jeg prøve 🙂
Kan varmt anbefale den ; )
Interessant – men lyder super lækkert! Synes generalt ost og æble er godt sammen. Glæder mig til at prøve det ?
Tak Maja!