Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, så er jeg ret glad for vildt og ikke mindst i form af et vildt farsbrød, som det her. Og der findes ikke noget bedre end at udskifte det traditionelle okse- eller svinekød i klassiske retter med vildtkød.
En af mine yndlings-kogebogsforfattere, Fredrik Paúlun, der har skrevet bøgerne LCHQ (Low Carb High Quality) er stor fortaler af vildt, og det er der mange grunde til. Han påpeger især, at da vildt i forhold til tamdyr rører sig konstant og derfor er i god form, giver det magere og sundere kød med mere umættet fedt, herunder omega-3 fedt. Og det er noget, jeg kan li’. For hvem vil ikke gerne fylde sin krop med masser af de gode fedtsyrer?!
Rådyr til vildt farsbrød
Til det her vildt farsbrød har jeg brugt rådyr, men man kan også bruge andre former for vildt. Og så har jeg tilsat tørrede tranebær og pistacienødder, hvilket passer super godt til “vildt” smagen. Som tilbehør spiste vi flødekartofler – bare uden kartofler men med blomkål i stedet – da jeg havde fløde tilovers efter at have taget fra til farsen.
Og så er farsen i øvrigt købt i Sverige. Der har de nemlig ofte lækkert vildtkød i frysediskene, og til en væsentlig billigere penge end herhjemme.
- 500 gr hakket rådyr
- 1 løg
- 1 dl piskefløde
- 1 æg
- 2 spsk rasp
- 2 spsk frisk finthakket timian
- 1 knivspids revet muskatnød
- 1/4 tsk friskkværnet peber
- 1 tsk salt
- 1 pk økologisk bacon i skiver
- 2 spsk tørrede tranebær
- 2 spsk usaltede pistacienødder
- Rør farsen godt sammen med revet løg, piskefløde og æg.
- Tilsæt rasp, finthakket timian, muskatnød, peber og salt.
- Tilsæt herefter tørrede tranebær og pistacienødder og ælt farsen godt sammen.
- Form farsen til et farsbrød i et ovnfast fad og læg baconskiver over. Bag vildt farsbrødet i ca. 40 minutter ved 200 gr alm. ovn.
23 kommentarer
Jeg kom også lige et fed hvidløg i farsen… Mmh….. Det røg bare ned i min jæger-familie, godt min papfar lige har skudt et rådyr mere foruden den, som min mor skød i fredags 😉 Vi er godt dækket ind 😀
– Maja Schlünsen.
Hej Maja, Ja, det lyder som om, I er godt dækket ind : ) Og god idé med hvidløget. Det vil jeg også prøve næste gang. KH Julie K.
Hvor mange mennesker tror du der er mad til i ét farsbrød?
Mvh
Hej Benedikte, Jeg vil nok sige 3-4 stykker.
Hej 🙂
Hvad serveres der af tilbehør?;)
Altså udover flødekartofler 🙂 eller noget andet end flødekartofler
Du kan servere alle mulige salater til eller ovnbagte grøntsager. Tag evt. et kig i min salatkategori ?
Jeg skal prøve den idag
Tror du man vil kunne lave det med vildsvin?
Åh det er et godt spørgsmål, det ved jeg faktisk slet ikke noget om desværre. Jeg har aldrig prøvet vildsvin ; )
Smager utrolig godt
Ih, hvor dejligt at høre!
Det var en meget lækker opskrift. Smagte rigtig godt.
Tak for det.
Ih hvor dejligt at høre! Tak for den søde kommentar!
Tusind tak for en dejlig opskrift, som jeg varierer med egne råvarer, så som tørrede pærer i stedet for tranebær, valnødder i stedet for pistacienødder, og så lige lidt svampe fra skoven.
Ih hvor er det dejligt at høre!
Hvad med tørret timian,og hvor meget
Er i Sverige pt og prøver at lave farsbrødet med hakket vildsvin.
Jeg har ikke timian, ej heller cashewnødder , men basilikum og mandler. Det er i ovnen nu og jeg venter spændt. Jeg har nye kartofler og blomkål til
Ih det lyder da skønt! Håber det smagte dejligt?! Bedste hilsner Julie Karla
Her blandede vi krondyr og oksekød, lavede flødesovs af væden fra farsstegen og serverede hele molevitten med nye kartofler og salatblanding. Det
Mmmm det lyder også skønt!
Hej
Hvilken sauce vil du servere til vild farsbrødet
Måske bare en klassisk brun sauce. Eller rødvinssauce. Kunne også være en svampesauce!