Ahhh… søndag morgen og jeg spiser lækker morgenmad hos mine forældre i Århus, mens jeg skriver det her indlæg om min havregrød med banan og cookie dough. Det lyder da meget hyggeligt, gør det ikke?!
Havregrød med banan – lidt ligesom banankage
Husker du min opskrift på en sundere cookie dough? Den har jeg brugt her som topping til min havregrød med banan. Og det er kræs, det må jeg blankt indrømme. Det smager næsten som en svampet banankage. Jeg har brugt nøddemælk, som jeg havde i køleskabet, men brug endelig bare almindelig komælk. Men mælkens cremethed sammen med den søde banan gør først og fremmest grøden helt vildt dejlig, og når så min sunde cookie dough kommer ovenpå spiller det virkelig.
Rører man sin cookie dough rundt i grøden, smelter chokoladen og laver smukke chokoladestriber som på billedet, og det får jo bare ens morgenmad til at minde om en dessert både i udseende og i smag, hvilket vi jo godt kan lide!
En anden og mega god havregrød med banan
Skal I da heller ikke snydes for, for denne her havregrød opskrift med netop banan og kokos samt masser af god mørk chokolade er en anden af mine favoritter. Så hvis du ikke kaster dig over denne med cookie dough, ja så prøv min anden lækre havregrød med banan.
- 2 1/2 dl usødet nøddemælk f.eks. cashewnøddemælk (du kan også sagtens bruge almindelig komælk)
- 1 dl fintvalsede havregryn
- 1/2 stk lille banan
- 1 spsk cookie dough bidder + ekstra til topping
Mos banan med en gaffel og rør det sammen med havregryn og mælk i en gryde. Bring grøden i kog og rør undervejs.
Når grøden tykner tages den af varmen, og står og hviler et par minutter.
Bland cookie dough i og rør let rundt.
Kom havregrød med banan og cookie dough i en skål og drys med ekstra cookie dough bidder. Servér med det samme og NYD!
2 kommentarer
Hej Julie Karla, tak for endnu en spændende opskrift. Jeg er helt vild med dit madunivers . Dine opskrifter byder på velsmagende og enkel mad med et pift. Jeg elsker at bruger lokale råvarer og råvarer i sæson. Jeg har også haft glæde af dine rejsetips, især til madsteder i Malmø. Del gerne flere.
Kunne du tænke dig at lave et indslag om køkkenudstyr du ikke kan leve uden i køkkenet. Jeg synes jeg drukner i køkkenudstyr selv, men så alligevel ikke har de rigtige.
Tak igen og god sommer.
Hej E.C,
Tusind tak for dine søde ord, og ikke mindst fordi du læser med her på bloggen!
Det var da en super god idé! Det tror jeg da helt sikkert, jeg vil gøre.
Tak for tippet ; )