Så er jeg tilbage med en samling af mine greatest hits her på bloggen, når det kommer til nytårsforretter. Nogle af jer har nok bemærket, at jeg har været væk fra tasterne i det seneste stykke tid. Faktisk næsten hele december! Og det har sørme ikke været af egen fri vilje, for nøj hvor ville jeg gerne have lavet en masse dejlige juleopskrifter til bloggen. Men…
Jeg har simpelthen ligget syg med den grimmeste forkølelse ever. 14 dage har den taget indtil videre, og er stadig ikke helt overstået. Og ikke nok med med det, så var Nord syg med selvsamme forkølelse ugen før mig. Og Mikkel… Så vi har været lagt ned bogstaveligt talt. Men ved et mirakel fik jeg lige præcis min lugte- og smagssans tilbage juleaften. Og det var fuldstændig fantastisk. I en hel uge har jeg intet kunne smage, og det har været hårdt for en madblogger. Kan I nok se. Har faktisk nærmest kun levet af blødkogte æg med salt indtil da, for det har været det eneste, jeg sådan har følt jeg kunne smage. Og jeg har ikke haft nogen særlig appetit.
Mine allerbedste nytårsforretter
Men det skal ændre sig nu, hvor min smagssans er kommet tilbage. Og nu hvor julen er slut, skal jeg sørme da i i gang med at bage ALLE de småkager, jeg ikke nåede. OG jeg skal have lavet konfekt af alle de julegodter som marcipan, nougat og chokolade, der er i skabet. For jeg har slet, slet ikke fået tilfredsstillet mine jule cravings. Og det blir’ jeg nødt til. For ellers har det jo ikke rigtig været jul.
Og til nytår skal den have fuld gas! Og jeg vil kaste mig over nogle af mine yndlings nytårsforretter. For der skal ikke mangle noget til nytår. Og jeg synes da også, at I skal inspireres lidt, så derfor har jeg samlet nogle af mine bedste forretter, der passer godt til en nytårsaften. Måske nogle af dem skal på dit bord nytårsaften?!
4 kommentarer
Kære Julie Karla.
Rigtig god bedring. Der er vist mange, der har været ramt af den sejlivede forkølelse.
Endnu en gang tak for dine inspirerende mails og flotte billeder.
Jeg ønsker dig og din lille familie et godt og fredfyldt nytår.
Mange hilsner
Jette Malling
Tusind tak Jette for din søde besked. Og tak fordi du læser med! Også godt nytår til dig. Kærlig hilsen Julie
Kære Julie Karla
Ligger ned i skrivende stund og håber ikke der er 14 dage i sigte på den konto.
Godt du er på vej tilbage og jeg kan kun sige, du kommer som kaldt fra himlen ?
Nu er mine tapas retter klar til nytårsbordet.
Tusinde tak og godt nytår
Bedste hilsner
Henriette
Åh hvor dejligt at høre, altså det med nytårsplanlægningen ; ) Og rigtig god bedring med den dumme forkølelse, der er ikke noget værre. Rigtig godt nytår, og tak fordi du læser med! Kærlig hilsen Julie