SPONSORERET INDLÆG I SAMARBEJDE MED FIZZ BY BO RINO: Jeg har været så heldig at få lov at teste Kunstbryggeriet Far & Søns nyeste alkoholfrie skud på stammen Fizz. Det er et lille bryggeri, der ligger i smukke Svendborg, som normalvis brygger øl, men på grund af stigende efterspørgsel på alkoholfrie drikke, nu har kastet sig over en slags alkoholfri champagne.
Og jeg er pt den rette målgruppe må man sige. Dels fordi jeg selvfølgelig er gravid, dels fordi jeg slet ikke kan forestille mig sommersæsonen skudt i gang uden et lille glas et eller andet festligt på altanen. Så jeg har faktisk i rigtig lang tid ledt efter et lækkert alkoholfrit alternativ til vin, som IKKE er juice eller sodavand. For det bliver simpelthen alt for hurtigt alt for sødt til mig, og især sammen med mad.
Alkoholfri champagne – Spottet på Instagram
Derfor blev jeg også ret så begejstret, da jeg ved et tilfælde spottede Fizz på Instagram og deres alkoholfri champagne agtige drink og tænkte, det måtte jeg prøve. Her var der måske noget. Og man må sige, at det er faldet i min smag.
Det fede ved Fizz er, at de kommer i tre udgaver: hvid, rød og gul. Så man kan simpelthen bruge dem, som man ellers ville bruge hvidvin, rødvin og champagne.
Produceret efter samme metode som champagne
Fizz er flaskefermenteret og brygget på urter med lavt sukkerindhold. Når der er tale om fermentering, så får drikken den der perlende naturlige kulsyre, som bobler på tungen, og derfor ledes tankerne også hen på champagne.
Jeg har nydt de tre varianter både som de er på en varm forårsdag med is i og sammen med mad. Og begge dele er virkelig en skøn oplevelse. Det er klart, man får sig jo en favorit og min er klart den røde, som også hedder Red. Den er brygget på Hibiscus, som jeg i øvrigt ELSKER, og så smager den også bare af modne danske røde sommerbær. Den er simpelthen bare så god!
Det er de andre også. Yellow er lavet på 9 forskellige urter og meget citrusagtig. Helt perfekt som velkomstdrink for eksempel sammen med marineret feta, som vist på billedet eller en lille fiskehapser. Og White er selvfølgelig genial at nyde sammen med en forret eller en let sommerfrokost på terrassen. Den er meget ingefærsagtig og dejligt læskende.
Jeg er altså ret så begejstret for, at jeg har fundet et festligt alternativ til alkohol. Og tænker der må være andre derude, der har ledt efter det samme. I Tyskland for eksempel er de jo mega langt fremme på det alkoholfrie område, hvor jeg virkelig synes, vi halter bagud i Danmark. Men mon ikke Fizz byBoRino er ved at starte en trend. Det håber vi.
Flaskerne kan i øvrigt købes på nettet eller udvalgte butikker. Og forhandlerliste findes på Kunstbryggeriets hjemmeside.
2 kommentarer
Det er lige det jeg har left efter
Ej hvor godt!