Salat til julemad? Nogle vil måske korse sig og sige aldrig i livet, det skal være som det plejer, mens andre (herunder mig) synes det er ret lækkert med noget friskt til den tunge mad. Og gerne en ny salat hvert år. Så derfor får I det her indlæg med nogle af mine bedste juleagtige salater.
Min jul i år
Jeg selv skal holde jul sammen med min lille familie, min far og svigerfamilie. Det er min første jul uden min mor, så det er også en hård tid. Det er mange forskellige følelser i spil. Hvor der er stor juleglæde, hver gang jeg kigger ind i mine to små drenges store jublende øjne og glædes over deres barnesind, så er der også sorg, når jeg tænker på, at jeg ikke skal fejre jul med min elskede mor mere.
Men jeg ved, at hun oppe i himlen glædes over, at jeg står i mit dejlige køkken i Taarbæk og laver mad. At hun er så pavestolt at mig. Og at det der vil gøre hende mest glad, er at jeg laver det, der gør mig mest glad.
Salat til julemad – Her er de bedste fra bloggen
Som jeg nævnte i indledningen så er jeg altså ret glad for lækre, skønne farverige salater til julemaden. Dels fordi det bare smager skønt sammen med steg eller and, dels fordi det pynter på et julebord. En knald lilla frisk rødkålssalat eller en salat med forskelligfarvede beder, kan altså noget rent visuelt.
Og så er det jo så heldigt, at jeg har lavet en del af sådan nogle salater på bloggen her gennem årenes løb. Og dem deler jeg med jer her nedenfor. Det er alle salater som passer fortrinligt til den traditionelle danske julemad og som giver et frisk modspil til den dejlige men også lidt fede, kan vi jo nok blive enige om, julemad.
2 kommentarer
Tak for din inspiration . Jeg læser dem med glæde.
I mange år har jeg lavet en rødkål salat ,med appelsin granat kærner, da min datter ikke tåler nødder . Og et glas tyttebær som dressing . Bare et hint. God jul .UHjort
Tusind tak, det er jeg virkelig glad for at høre!