Inviteret/Reklame: I sidste uge var jeg inviteret af Jesper Gøtz til at prøve hans surdejs-bagekursus i Raadvad. Og jeg var ikke bleg for at sige ja, for jeg har faktisk luret lidt med på siden i et stykke tid på instagram, for er der nogle, der er gode til at bage, så er det Jesper.
Jeg bager selv en smule, og synes da jeg har fået godt styr på min surdej. Den stortrives i hvert fald på snart 2. år! Og jeg bager nok ca. to gange om ugen med min surdej. Men jeg har virkelig haft mod på mere, og derfor var det så fedt at blive undervist i endnu mere fascinerede surdejsbagning.
Min kogebog afleveret så tid til nye bageeventyr
Og i sidste uge blev mit manuskript til min nye kogebog også afleveret, hvilket i øvrigt også er årsagen til, at jeg ikke har skrevet herinde i en måneds tid, så derfor er der nu igen tid til at kaste sig over sjov bagning. For jeg synes virkelig det er sjovt at bage med surdej, og det er lige fascinerende hver gang, at brødet rejser sig i ovnen og former det smukkeste brød uden gær, vel at mærke!
Hvad lærer man på et bagekursus?
Jesper Gøtz’s bagekursus holder til ude i smukke Raadvad i en gammel fabriksbygning. Og i hans lille hyggelige køkken er der plads til seks på kurset. Så der er masser af tid til at få personlig hjælp og rådgivning til at få bagt det lækreste surdejsbrød. Vi, der deltog på kurset den dag, arbejdede alle professionelt med mad, så vi var måske let-øvede. Men alle kan være med, og det er selvom man aldrig har prøvet at bage med surdej før eller allerede er ret god.
På kurset får man hands on lov til at give sig i kast med flere forskellige slags surdejsbrød. Man ælter, man former, man snitter brødet, så man får de der flotte mønstre og “ører” og man lærer alt om afbagningen. Man kommer altså derfra med en kæmpe ny viden om surdej.
Og så har Jesper også en virtuel bageskole, hvor man efter kurset kan gå hjem til sig selv og genopfriske de ting, man har lært, og det er altså virkelig fedt. For man får mange informationer på sådan et kursus, og det er altså lidt ærgerligt, hvis der lige er et trin i surdejsprocessen, man glemmer, for det kan betyde en del for det endelige brød.
Den virtuelle bageskole kan man altså også bruge, selvom man ikke har været på fysisk kursus, for det er samme materiale, og det er jo selvfølgelig ret fedt, hvis man bor langt fra Raadvad.
Surdejsbrød smager jo så optur!
Og så her til sidst bliver jeg bare nødt til at nævne, hvor optur surdejsbrød smager! Jeg ELSKER surdejsbrød og jeg ved seriøst ikke noget bedre end at spise helt nybagt surdejsbrød med smør på. På bagekurset spiste vi brødet med pisket smør, ej men altså hvor var det godt, og billederne nedenfor siger vist det hele. Det var i hvert fald svært at skjule hvor godt det smagte!
1 kommentar
Supergod og gennemarbejdet bog med inspirerende fotos og nemme opskrifter, ren optur👍