SPONSORERET SAMARBEJDE MED NORDIC HARVEST: Så er jeg på banen med endnu en lækker grøn opskrift nemlig denne her breakfast bowl med masser af gode sager i. Jeg elsker virkelig sådan en skål til morgenmad eller frokost for den sags skyld,og jeg elsker, at man kan se alle de skønne ingredienser, der er i.
Nogle gange er det nemlig lidt sjovere, at ingredienserne ligger hver for sig i en salat, så man virkelig kan nyde hver enkelt del, og altså ikke blandet sammen som normalt. Og så er der jo også hele det visuelle aspekt, for det er bare pænt at se på, synes du ik´?
Breakfast bowl med laks og perlebyg
I denne her breakfast bowl har jeg valgt at komme varmrøget laks i. En skøn økologisk varmrøget laks, som jeg har delt i mindre stykker og fordelt i de to skåle. Og så synes jeg altid der skal være en eller anden form for mættende fiberrig kulhydrat i. Her har jeg brugt perlebyg, men det kunne også snildt være fx speltkerner, havreris eller bulgur.
Jeg anretter cremen, som her er lavet med frisk basilikum, i bunden. Så man selv kan blande salaten rundt, for jeg synes nogle gange godt, at sådan en klat dressing på toppen, kan se lidt grimt ud. Så den kommer jeg i bunden. Og den smager i øvrigt virkelig skønt sammen med laksen, så den kan du også snildt bruge i en anden ret med varmrøget laks.
Nordic harvest babygrønt
Og så har jeg brugt Nordic Harvest’s babygrønt. Her baby iceberg og sennepssalat. Og sidstnævnte giver især en dejlig mild sennepssmag til salaten. Salaterne kan købes i Føtex og Bilka, og jeg linker da også lige til mit indlæg med min toast opskrift med grønkålspesto, hvor jeg har fortalt meget mere om Nordic Harvest og deres skønne bæredygtige produkter.
En grøn breakfast bowl hvor der er fyldt op med lækre grønnesager. Både basilikum, iceberg og sennepssalat er at finde foruden svampe, laks og halloumi ost.
- 1 dl perlebyg
- 3 store portobello svampe
- 1 spsk smør
- 4 skiver halloumi ost
- 125 g varmrøget laks
- 2 håndfulde Nordic Harvest baby iceberg
- 2 håndfulde Nordic Harvest sennepssalat
- Olivenolie
- Æblecidereddike
- 4 spsk græsk yoghurt
- 1 spsk mayonnaise
- 2 spsk finthakket Nordic Harvest basilikum
- 1 tsk æblecidereddike
- Flagesalt
- Friskkværnet peber
Skyl perlebyg under koldt vand. Kom i en gryde med letsaltet vand og kog færdig i ca. 20 minutter. Kan evt. gøres aftenen før.
Skær svampene i skiver og steg dem ved høj varme på en pande med smør. Læg dem til side på en tallerken.
På samme pande steg halloumiskiverne sprøde i lidt olivenolie.
Pluk laksen i mindre stykker.
Rør yoghurt og mayonnaise godt sammen med finthakket frisk basilikum og æblecidereddike og smag til med salt og peber.
Læg et par skefulde creme i bunden af to skåle.
Kom derefter iceberg og sennepssalat på, der er vendt med lidt olivenolie og æblecidereddike.
Læg perlebyg ved siden af og derefter de stegte svampe, halloumi ost og varmrøget laks.
2 kommentarer
Hej Julie Karla … dejligt at høre fra dig, her på det seneste.
Opskrifter har du jo givet os dejligt mange af, og det er altid spændende, at læse dine nye.
Men bedst er det at vide, at du stadig er der, derude et sted og bliver inspireret.
Bedste hilsner K 🙂
Tak for din søde besked! Ja, jeg er her skam stadig. Jeg har bare haft rygende travlt med min nye kogebog og spændende samarbejder, men bloggen lever stadig i bedste velgående på 10. år og jeg er glad for at du læser med!