I søndags besøgte jeg og Mikkel Karma Sushi på Peder Skrams Gade i København. Karma Sushi har flere restauranter i landet bl.a. i min hjemby Århus og i Ålborg og Frederikshavn. Jeg havde ikke været der før, men havde hørt gode ting om stedet, så jeg glædede mig til at prøve det selv.
Skøn sushi hos Karma sushi
Det var virkelig god sushi! Super veltillavet og smukt anrettet. I det hele taget er der ret mange spændende ting på menukortet, og så kan jeg virkelig godt lide, at de har leget lidt med fantasien og lavet nogle rolls, der er noget lidt ud over det sædvanlige, som f.eks. deres Karma Crunch Roll. Den skal smages! Det var tempura reje og avocado rullet i crunch og toppet med chilimayo og en sirup og pyntet med karse.
Deres laks med trøffelcreme bør man også unde sig selv og ikke mindst deres tempura rejer med chilicreme. Ih… det var godt. I det hele taget smagte al maden bare super godt, så skal du ud at spise sushi i en af de store byer, synes jeg, Karma sushi er et rigtig godt bud.
2 kommentarer
Det ser virkelig lækkert ud! Selv er jeg stor fan af Omakase Sushi på Vesterbrogade. Det skulle I tage og prøve.
Tak for tippet Louise. Det vil jeg huske : )