Det her er virkelig en nem og hurtig forret, som smager helt fantastisk, og som smager af sommer. Vi spiste den her til aften som en lille hverdagsforret, og jeg tror, at jeg vil servere lidt parmaskinke til næste gang. Jeg kan godt lide at lave små forretter, og jeg gør det tit, også selvom det bare er hverdag. For det behøver nemlig ikke at være særligt omfattende eller besværligt. Jeg synes bare, at det er hyggeligt med en lille hapser, før der er mad!
Ingredienser (4 stk.)
2 nektariner
4 skiver gedeost
Frisk timian
Akaciehonning
Tilberedning
Halver nektarinerne og tag stenen ud. Læg en skive gedeost på hver nektarin og dryp med akaciehonning. Pynt med frisk timian og bag dem i ovnen ved 200 gr. i ca. 10 minutter, indtil osten er let gylden.
4 kommentarer
Simpelt. Godt tænkt! Jeg kan bare desværre ikke fordrage gedeost – mon man i stedet kan bruge mozzarella eller en anden ost?
Hej Mai,
Ja du kan sagtens bruge mozzarella, det vil nok bare flyde lidt mere ud, når det bliver bagt. Det samme med gorgonzola, men sidstnævnte smager virkelig godt!
Kærlig hilsen
Julie
Hold nu op hvor lækkert!
Jeg elsker gedeost så de her små lækre hapser de skal nok finde vej til mit køkken – uhm!
Hej Maria,
Tak for det! Jeg elsker også bare gedeost. Håber du blir lige så vild med denne her kombination som jeg : )