Bananbrød med figner – lyder det ikke lækkert? En gang imellem bliver jeg simpelthen så begejstret, når jeg har fundet på noget nyt, som smager godt og som jeg har lyst til at lave igen og igen. Det her bananbrød er mit nye yndlingsbrød/kage, og er helt perfekt til at have med på madpakken, spise til morgenmad eller som lidt sødt til eftermiddagskaffen. Og så er der ingen sukker i, men er sødt på grund af de tørrede figner og bananerne. Så lidt sundt er det også.
Bananbrød med figner og næste gang med chokolade i!
Jeg spiser det, som det er, eller med lidt smør på, og så tror jeg, at jeg vil putte lidt 70 % mørk chokolade i dejen næste gang. Tag i øvrigt også et kig på en af mine andre bananbrødslækkerier, nemlig denne her opskrift på et sundt bananbrød. Endnu et bananbrød, der kan spises med rimelig god samvittighed.
Lækker og nemt bananbrød med figner. Perfekt til eftermiddagskaffen!
- 200 gr skrællet banan
- 250 gr tørrede figner
- 100 gr mandler
- 75 gr smør
- 3 stk æg S/M
- 1 tsk natron
- 1 tsk en vaniljepulver (eller 1/2 vaniljestang)
- 200 gr hvedemel
- 1 knivspids slat
- Bananer, figner, mandler og smør blendes godt sammen i en blender, indtil man har en fin masse.
- Hæld det over i en skål og bland æggene i sammen med vaniljepulver.
- Tilsæt mel, natron og salt og bland det hele rigtig godt sammen.
- Hæld dejen i en smurt form og bag brødet i en forvarmet ovn i ca. 45 minutter ved 180 gr.
- Lad dit bananbrød køle af og skær det i skiver og put gerne lidt smør på.
6 kommentarer
Elsker figen/abrikos boller med nødder, og elsker bananbrød med nødder – hvorfor er det lige jeg aldrig har valgt at kombinere de to? Ser så godt ud!
– Anne
Hej Anne,
Tak for det : )
Ja, der er bare ikke noget bedre end sunde boller eller brød med masser af tørrede frugter og nødder!
Hej Julie
Er det meget vigtigt at putte natron i ?=)
tak for dine fantastiske mad opskrifter og indlæg
Anna =)
Hej Anna
Tak for de søde ord : ) Jeg er glad for at du læser med!
Ja, det er det, da det får brødet til at hæve. Jeg har dog ikke forsøgt mig med bagepulver, men det kunne måske godt erstatte natron, men så skal der nok bare lidt mere i.
Kærlig hilsen
Julie
Prøvede denne opskrift i weekenden, og det var et kæmpe hit! Jeg brugte kokosolie i stedet for smør og tilføjede ca. 80 g. 70% chokolade. Det smagte fantastisk!
Ih hvor dejligt at høre Emilie!