Det har været en dejlig afslappende søndag i dag, hvor jeg har hygget mig herhjemme med god kaffe, hørt P4 og bagt hasselnøddeboller. Og så har jeg lavet en super nem blomkålspizza til aftensmad af råvarer, som vi lige havde i køleskabet. Nærmere bestemt har jeg lavet en skøn blomkålspizza med revet mozzarella, skinke og oliven. Super simpelt, men godt!
Blomkålspizza eksperimenter i køkkenet!
Jeg har længe eksperimenteret med både blomkålspizza og pizza med en bund af broccoli. Især har jeg forsøgt at finde frem til en god opskrift uden hvedemel og for mange kulhydrater. Jeg synes denne variant er meget vellykket, og du kan pynte den med lige præcis det, du har lyst til på dagen. Jeg vælger ofte bare at pynte med hvad jeg har liggende i køleskabet og tilsætter en god ost. På denne pizzabund kan det godt betale sig at bruge en ost med lidt smag, for man kan rent faktisk tydeligt smage forskellen. Hvis du ligesom leder efter et sundere alternativ til den traditionelle pizzadej, så er dette en super god og let opskrift at gå til.
Bemærk! Jeg har lavet en ny version af denne pizza, som jeg også varmt kan anbefale at prøve. Du finder opskriften her: Blomkålspizza opskrift og kan se en video nedenfor.
Opskrift Blomkålspizza
- 400 gr. f int blendet blomkål
- 3 stk æg
- 1 stor spsk. fiberHUSK Loppefrøskaller
- 1/2 tsk. salt
- 200 gr. revet mozzarella
- 1 pk. skinke
- 1 glas grønne oliven
- Blend blomkålen fint i en foodprocessor, indtil man har en bulgur-lignende konsistens.
- Hæld det fint blendede blomkål over i en skål og bland æg, salt og loppefrøskaller i.
- Fordel blomkålsdejen på to bageplader med bagepapir, hvis du laver to små pizzaer, og brug en ske til at smøre dejen ud og form to tynde pizzabunde.
- Bag pizzabundene i ovnen ved 200 gr. i ca. 15 minutter, eller indtil de er let gyldne.
- Tag pizzabundene ud af ovnen, og læg ost, skinke og oliven på.
- Drys med oregano, dryp med olivenolie og bag pizzaerne i ovnen igen i ca. 10 minutter, eller indtil osten er smeltet og server din blomkålspizza varm og frisk!
17 kommentarer
Uhh det lyder lækkert! Jeg har stadig til gode at afprøve blomkålspizza men jeg købte faktisk blomkål tidligere fordi jeg tænkte at jeg ville lave det 🙂
Vi har lige spist den, og det smager simpelthen så godt! Så kan varmt anbefale det : )
Haps haps haps – jeg må også snart ha blomkålspizzaen på menuen igen – den er bare så god!
Den er nemlig bare SÅ god Maria!
Skal blomkålen koges først?
Hej Boline. Nej, det skal du ikke 😊
Kan man bruge mandel-mel i stedet for loppefrøskaller?
Hej! Loppefrøskaller er vigtige i opskriften, så det tror jeg ikke.
Jeg har lige spist blomkålspizza til aftensmad, men jeg kunne ikke spise det hele. Kan man genvarme pizzaen næste dag, efter den har været opbevaret i køleskab? 🙂
Det har jeg i hvert fald gjort mange gange : )
super opskrift!
Hvad gør loppefrøskaller for opskriften? Jeg har lavet blomkålspizza uden, og synes egentlig den smagte fint 🙂
Hej Linnea, Jeg har kun prøvet at lave den med loppefrøskaller, og så vidt jeg ved får det dejen til at hænge bedre sammen. Men kan du få det til at virke uden loppefrøskaller er det da bare super.
Hej! 🙂
…er det med vilje, at du ikke har tomatpuré/pizzasovs på?
Skøn blog! 🙂
//May
Hej May, Jeg tror faktisk, at det var fordi, at jeg ikke havde det ved hånden ; ) Så det kan du sagtens. Bare i et tyndt lag. KH Julie K.
Tror du det er muligt at putte tomatsauce på eller det et no-go? 🙂 Glæder mig til at lave denne opskrift!!
Hej Henriette, En meget tyndt lag er helt fint, men sørg for at saucen ikke er for vandet, for det gør bunden alt for blød.