Denne her creme er super nem at lave og så er den et rigtig godt alternativ til den velkendte ærtepure, da den smager rigtig meget af friske, nybælgede ærter. Ærtespirerne kan man købe hos en del grønthandlere.
Jeg lavede den som tilbehør til fiskefrikadeller, men den er god til alt muligt slags kød og er særligt lækker som smørelse i en sandwich f.eks. med røget laks eller skinke.
Ingredienser
1 ds. øko. butterbeans
1 potte ærtespirer
3 spsk. olivenolie
2 spsk. vand
1 hvidløg
Æblecidereddike
Salt og peber
Tilberedning
Hæld vandet fra bønnerne og skyl dem i rent vand, så den lage de lægger i skylles væk. Hæld bønnerne i en foodprocessor eller blender og kom ærtespirerne med stængler ned i.
Hæld olivenolien i, sammen med vand og hvidløg og sæt blenderen i gang. Smag til sidst til med æblecidereddike, salt og peber, og så er den klar til brug.