Jeg er virkelig vild med chiagrød! Og særligt hvis det er en nem chiagrød, der tager ingen tid at lave. Og hvorfor er jeg så så vild med chia? Fordi man blot ved at blende chiagrøden med nogle modne, søde frugter får en fantastisk morgenmad, der virkelig smager som en dessert og også selvom den er sund!
Nem chiagrød med mango
Jeg har efterhånden lavet mange versioner, hvor jeg for det meste har blendet min chiagrød med frossen banan. Men denne gang blendede jeg den sammen med en perfekt moden, økologisk mango. Og jeg må sige, at det her er chiagrøden over alle chiagrød. Der må være noget i mangoen, som gør chiagrøden ekstra cremet og fluffy, for denne her version med mango er klart min favorit. Den smager simpelthen som en slags mango mousse og er perfekt sød!
Chiagrød – superfood!
Det eneste minus ved chia er, at det er dyrt. En bøtte med chiafrø koster over 100 kr. herhjemme, og det er mange penge for frø. Et godt tip er dog at købe dem, når du er i udlandet. De er for eksempel en del billigere i Tyskland og i Sverige, hvor jeg altid køber chiafrø med hjem fra økologiske supermarkeder eller helsekostforretninger. På den anden side så bruger jeg heller ikke mere end 2-3 spiseskefulde per gang, så der er chiafrø til rigtig mange morgenmåltider.
Og så vil jeg lige til sidst slå et ekstra slag for, hvorfor det er, at chiafrøene bliver kaldt superfood, og er så gode for en. For det første indeholder de masser af de sunde omega-3 fedtsyrer og for det andet er de udover at være proteinrige også spækket med fibre.
- 2 dl. økologisk kokosmælk
- 2 spsk. hvide eller sorte chiafrø
- 1/2 mango en kvart til at blende og en kvart til at pynte
- Kokosflager
- Bland chiafrøene sammen med kokosmælken om aftenen og lad det stå tildækket i køleskabet natten over.
- Om morgenen blendes chiagrøden i en blender eller foodprocessor sammen med en kvart moden mango.
- Server din chiagrød med små stykker mango og kokosflager.
11 kommentarer
Mummelums 😀
Ser lækkert ud!
Så den serveres kold? 🙂
Hej Frida, Tak! Ja, den serveres kold. Og smager helt fantastisk : )
Årh! – hvor lyder det superlækkert!
Det der kokosmælk.. er det “bare” fra dåse. eller? 🙂
Tak for nogle super-super-lækre opskrifter… har desværre først fornylig fundet herind 🙂
Hej Merete, Ja det er bare fra en dåse. Og tusind tak! Jeg er glad for at du har lyst til at læse med!
Når jeg køber kokosmælk er der altid noget tykt for oven og så den flydende del for neden, hvordan gør du? For jeg prøvede bare at røre det godt rundt da jeg lavede min chiagrød med kokosmælk, men det blev helt grynet og ulækkert. Er det kun det tynde man skal bruge? Eller er det fordi jeg køber en dårlig/billig kokosmælk at det bliver sådan, ved du det? 🙂
Hej Tenna, Det er lidt forskelligt, hvordan kokosmælken er, når jeg bruger det. Men hvis det er adskilt, rører jeg det igennem ligesom dig, og når det så blendes i min food processor er der ingen klumper tilbage.
Sikke en lækker chiagrød! 🙂 absolut også ny farvorit her!
Men hvordan undgår du at chiakernerne bliver knust i blenderen? Eller er det mon bare min blender som er for kraftig?
Mvh Rikke
Tak Rikke! Hmmm… det har jeg ikke oplevet. Måske du blender lidt for længe? Ellers er din blender måske meget kraftig ; )
Hej Julie,
Kan man bruge almindelig mælk i stedet?
Mange hilsner og tak for gode opskrifter, Sofie
Hej Sofie, Ja, det kan du godt. Bare brug 2 store spsk. chiafrø i så fald, da almindelig mælk ikke er nær så cremet som kokosmælken.