Her er opskriften på en sund brownie – eller sundere brownie skulle jeg måske skrive. Ligesom jeg lavede en sundere udgave af den klassiske cheesecake for noget tid siden, så ville jeg forleden også prøve kræfter med en sundere udgave af den elskede brownie. Og det kom der så den her skønne sag ud af. Jeg har igen undladt det hvide raffinerede sukker og lavet en kage med naturligt sukker og sunde fedtstoffer fra avocado og mandler. Avocadoer er faktisk rigtig gode at bruge i det søde køkken, og jeg har allerede nogle nye ideer til desserter med avocado, som jeg glæder mig til at få afprøvet. Men først gælder det min nye opskrift på en sund brownie
En sundere brownie med avocadocreme
Forb. tid
25 min
Tilb. tid
1 t
En sundere brownie med avocadocreme - nyd den med god samvittighed
Ret:
kage, kager
Køkken:
Amerikansk, dansk
Antal: 6
Ingredienser
- 150 gr. tørrede øko. abrikoser
- 50 gr. tørrede dadler
- 100 gr. let ristede mandler
- 3 spsk. kokosolie
- 1 spsk. kakao
- 1 tsk. vaniljepulver
Avocadocreme
- 2 modne avocadoer
- 2 spsk. kakao
- 1-2 spsk. agavesirup
- Ca. 1/2 dl. mandelmælk evt. en smule mere, så det er nemmere at blende
- Revet mørk chokolade min. 70 %
- Kakaonibs
Sådan gør du
- Blend abrikoser, dadler, let ristede mandler, kokosolie, kakao og vaniljepulver i en foodprocessor, indtil man har en helt fin sammenhængende masse (lidt ligesom figenpålæg).
- Smør en springform med smør eller kokosolie og pres dejen godt ned i bunden.
- Blend de modne avocadoer med mandelmælk og kakao, og smag til med agavesirup.
- Fordel avocadocremen oven på bunden.
- Læg husholdningsfilm direkte oven på avocadocremen og sæt brownien i fryseren i en lille times tid.
- Tag brownien ud og tag husholdningsfilmen af.
- Pynt med revet chokolade og kakaonibs, og skær kagen i passende stykker.