Denne her creme opstod faktisk helt tilfældigt. Det var meningen, at jeg ville lave nogle små sunde figenkugler med hasselnødder, kakao og kokos, men så fandt jeg på at putte en moden banan i, og så blev det til en smøragtig figencreme. Det smager super godt, og jeg har spist det til morgenmad lige siden ovenpå rugbrød. Man kan bruge cremen til alt muligt, som f.eks. pandekager, boller eller vafler, og det er helt sikkert noget jeg vil lave “med vilje” igen.
Ingredienser
125 gr. tørrede figner
1 mellemstor moden banan
Ca. 50 gr. hasselnødder
2 spsk. kokosolie
1 spsk. kakao
Tilberedning
Blend alle ingredienserne sammen i en foodprocessor og hæld cremen over i et rengjort glas med låg. Opbevar cremen i køleskabet.
4 kommentarer
Øj, det lyder bare så lækkert – er sikker på jeg kunne spise det med en ske!
– Anne
Det kan man godt Anne : )
Mums hvor lyder det godt….need to try:0)Hvor lang tid tror du cremen kan holde sig på køl¨.
Kh lena
Hej Lena,
Tak! En lille uges tid : )