SPONSORERET SAMARBEJDE MED MAISTIC: Der er to ting, der er afgørende for mig, når jeg indgår et samarbejde med virksomheder. Først og fremmest skal det have noget med det daglige liv i køkkenet at gøre. Dernæst skal det have et bæredygtigt aspekt. Det kan f.eks. handle om økologi, miljøvenlighed eller social ansvarlighed. Alle ting betyder enormt meget i mit liv.
Produkter fri for mikroplast
Den daglige gang i køkkenet er selvsagt mit professionelle virke. Og de øvrige ting er noget, jeg forsøger at efterleve i mange henseender af mit liv. Jeg er ikke perfekt, men nogle ting, og ret så simple ting, har jeg dog valgt til. Som f.eks. mine rengøringsprodukter. Og det er her Maistic kommer ind i billedet. Et samarbejde, som jeg personligt er rigtig glad for.
Komposterbar og plastfri
Maistic producerer komposterbare og plastfri produkter og emballage. De har et ret så bredt sortiment med alt lige fra rengøringssvampe og klude til tandtråd og affaldsposer. Og alt er miljøvenligt og fri for plast. Og det kan vi li’!
Jeg har haft fornøjelsen af at teste mange af Maistics produkter igennem vores samarbejde, som i øvrigt også har udmøntet sig i en lille film, som du kan se nederst, og jeg må sige, at produkterne gør, hvad de skal og mere til.
Super effektive svampe
Jeg er særligt vild med deres svampe til rengøring af f.eks. køkkenvask, potter og pander, som jo selvfølgelig aldrig har set skyggen af mikroplast.
Jeg vil især gerne fremhæve deres skrubber lavet af naturlig cellulose af træfibre og ydersiden af vævet hamp. Den er altså virkelig god. Og det bedste er, ligesom med mange af de andre svampe, at de kan gå i opvaskemaskinen! Det er sgu da smart.
Alt-mulig kludene er virkelig også et must efterhånden i mit køkken, for de er så bløde, suger super godt, og klarer sig rigtig godt i formen efter mange vask på 60 grader.
Kludene er lavet af træbaseret naturlig viscose til forskel fra den lyserøde variant, som de fleste kender, der kan indeholde op til 50% af det ikke-nedbrydelige plastmateriale polyester.
Hvorfor vælge produkter fri for mikroplast?
Vi kender alle de lyserøde, gule og lyseblå klude og de farvede svampe fra supermarkedet. Dem har jeg også brugt engang. Men det var før, jeg var klar over, hvor meget plast, der egentlig er i dem.
Når man bruger produkterne til rengøring i køkkenet, badet eller udenfor slides plastikken i bittesmå stykker og mange af disse ender i afløb eller direkte i naturen. Og når først de lander i naturen, så bliver de der og ender i hav og dyr og dermed også i menneskets fødekæde.
Jeg synes egentlig denne her film, som jeg medvirker i for Maistic, viser det ret tydeligt.
Et nemt skift til en mere bæredygtig livsstil
Det har været meget nemt for mig at skifte over til at bruge biobaserede rengøringsprodukter og emballage. Dels fordi især Maistics produkter ikke er særligt dyre, dels fordi jeg ved så meget om plastforurening nu, at alt andet virker unaturligt. Og jeg har oplevet, at jeg efter det her samarbejde med Maistic er begyndt at tænke rigtig meget over mange andre situationer, hvor jeg bruger plastic.
Jeg har f.eks. altid konsekvent en ekstra stofpose med i tasken nu, så jeg ikke behøver at købe en plasticpose i supermarkedet. Og jeg bruger tallerkener til at dække over madrester fremfor film, eller kommer resterne i mine opbevaringsbokse af glas.
10 kommentarer
Helt enig, set i lyset af den igangværende debat om plastic i verdenshavene, er dette det helt rigtige sted at starte på det personlige plan !
Ja, lige præcis!
Kære Julie … jeg er meget enig med dig … det er nemt at sige, at “det er de andre, der skal gøre dette eller hint” … begynd mig dig selv … hos os har vi for lang tiden siden bl.a. udskiftet kludene til strikkede karklude og gamle håndklæder til rengøring og bruger hellere papiremballage end plastic poser … rent lavpraktisk har vi altid poser med hjemmefra, så vi ikke behøver at købe “den ene plastic pose efter den anden” … jeg tror langt de fleste gerne vil formindske brugen af plastic, men har brug for at blive mindet om det, fordi det er så let “bare at købe en ny pose”.
Nemlig, det er de små ting, der også tæller! Sejt : )
Jeg kender godt produkterne og de er super fine.
Enig ; )
Dejligt med alternativer til plastik i køkken, natur og mad – jeg må have fat i sådan nogle svampe 🙂
Ja lige præcis, flere alternativer af den grønne skuffe!
Jeg har købt og det er så lækkert at bruge ( med god samvittighed )
Yay, det lyder godt!