Jeg lovede i mit forrige indlæg at komme med min guide til Gøteborg, som jeg er blevet pænt begejstret for. Faktisk så meget at jeg tager derop igen på fredag sammen med Nord for at være sammen med Mikkel, der arbejder deroppe pt. Og derfra kører vi så lidt rundt i Sverige, for ingen sommer uden en tur ud i den svenske natur.
Min guide til Gøteborg
Min guide er fyldt med de steder, vi besøgte og hvor vi fik optur mad og kaffe. De steder, der bød på den bedste shopping for mig! Her tænker jeg især på økologi og endelig de steder, det bare generelt var hyggeligst at hænge ud for en lille børnefamilie som os. Men den er på ingen måder komplet, for der er så mange ting, jeg stadig mangler at udforske i Gøteborg!
Toget til Gøteborg
Vi tog toget til Gøteborg, og allerede her har jeg gode tips. For det første er det billigere at bestille sin billet gennem den svenske hjemmeside SJ.se og ikke DSB. Og for det andet skal man være opmærksom på, at der både går hurtigtoge til Gøteborg og almindelige kystbanetog, der tager en halv time længere men så også er billigere. Vi tog hurtigtoget ud og hjem og det tog 3 timer, hvilket er rigtig rart, når man rejser med en 2-årig.
At komme rundt i Gøreborg er super nemt. Man downloader app’en To Go Vesttrafik, og med den kan man hele tiden se, hvilke sporvogne (ja, der er sporvogne og det er SÅ hyggeligt) og busser der er i nærheden, og hvilke man skal tage for at komme hen til sin destination. Igennem app’en køber man også sin billiet. Så smart!
Skønne Haga
Vi boede i en Airbnb lejlighed ret tæt på det kvarter, der hedder Haga, som er super hyggeligt og meget svensk! Her ligger søde små bagerier og hyggelige butikker. Bestemt et besøg værd. Ved Haga kirke er der også den hyggeligste legeplads, som ret hurtigt blev vores yndlings, eller Nords. Her brugte vi mange gode stunder med take away kaffe, kanelbullar og Nord der totalt var i sit es.
Gøteborgs bedste bager
Og nu vi er ved kanelbullar, så er det hos Alvar og Ivar Surdegsbageri, at man skal købe sin dalige kanelbullar eller kardemommebullar, som faktisk er min yndlings. De laver seriøst det lækreste økologiske brød, jeg er stødt på i Gøteborg! Så go there for dit brødfix! Og smag også lige deres surdejschokoladeboller. En ny obsession!
Min “lokale” øko butik
På en gåtur fra Haga ind mod centrum faldt jeg faktisk helt tilfældigt over Fram Ekolivs , og ej hvor var det bare en fantastisk butik! Som der står på deres rude, så er varerne sæsonbetonede, der er ingen flyimport og så køber man tørvarer i løsvægt for at undgå al den totalt unødvendige plastic. Ja tak!
Butikken ser ikke ud af meget udefra, men hvis man er økofreak som jeg, er det et slaraffenland indenfor. Jeg købte desværre kun begrænset, da jeg skulle slæbe med hjem til DK i toget. Men købte da en masse frugt og grønt til weekenden, lækkert chokolade og lokal brygget kombucha. Jeg skal tilbage!
Seriøst det bedste smørrebrød hos Höga Nord!
Inde i centrum ligger Cafeen Höga Nord. Den ligger inde i en hyggelig gårdhave ved siden af en pladebutik. Den gør ikke meget ud af sig selv, men de laver seriøst noget optur smørrebrød. Det er vegetarisk og smager så godt! Vi fik 3 forskellige slags og rabarber-kokostærte til dessert med vaniljesauce. OMG det var en god frokost!
Og dertil hjemmelavet hyldeblomstsaft med masser af dejlig citron, så den ikke bliver for sød, og det er sådan, jeg elsker den. Så Höga Nord skal have en kæmpe anbefaling herfra.
Ingen guide til Gøteborg uden Slottsskogen!
Vi var så heldige, at bo lige ved siden af den store park Slottsskogen, som virkelig er en helt fantastisk park, og især hvis man har børn. Der er nemlig en KÆMPE legeplads for børn i alle aldre, og så er der børnezoo med klappedyr som f.eks. geder, vildsvin og ponyer. Og minsandten om der ikke også et andet sted i parken er pingviner og sælbassin! Det er altså virkelig et kæmpe hit, og vi har stadig til gode at besøge Naturhistorisk Museum, som også skulle være ret sejt. Vi brugte faktisk en hel søndag i parken inkl. lur, frokost og masser af leg, is og KAFFE!
Flere øko guides til storbyer?
Det var så min lille guide til Gøteborg selvfølgelig med fokus på mad og drikke. Og er du fast læser her på bloggen, så har du måske også set alle mine øvrige storby guides også med fokus på økologi, mad og drikke. Jeg kan f.eks. anbefale: