Det bliver ikke til så meget madlavning i den her uge, da jeg er i gang med den helt store eksamenslæsning til mit specialeforsvar. Min sidste eksamen nogensinde! Men jeg har dog tid til at lave mig en god portion morgenmad, for det skal der til, hvis man skal kunne klare en lang læsedag. I dag skulle min morgenmad være lidt ekstra god, så den stod på havregrød med hasselnøddesmør, kakao og lidt mørk 70 % chokolade. Det smagte skønt og en fantastisk måde at starte dagen på.
Hasselnøddesmør er virkelig et hit og består sådan set bare af hasselnødder, der er blendet til smør. Det smager skønt og især ovenpå havregrød. Det kan købes i helsekostforretninger, men min yndlingsudgave er fra Summerbird. Det er ikke helt billigt, men det smager så godt!
Ingredienser (1 pers.)
1 dl. havregryn
1.5 dl. vand
1 dl. mini- eller letmælk
1 spsk. hasselnøddesmør
Kakao
Fint hakket mørk chokolade 70 %
Tilberedning
Kog havregrynene sammen med mælk og vand i et par minutter, indtil havregrøden er færdig. Hæld hasselnøddesmør over den varme grød og drys med kakao og lidt fint hakket mørk chokolade.