Her er endnu en af mine yndlingsvarianter af den klassiske havregrød. Denne gang havregrød med peanutbutter og banan. Kombinationen af peanutbutter og banan smager forrygende og er for mig den helt rette måde at starte weekenden på sammen med en dejlig stor kop kaffe.
Havregrød med peanutbutter og lidt kold mælk på?
Hvis man har lyst, så smager det også rigtig godt at spise denne her havregrød sammen med lidt kold mælk ovenpå, da den friske mælk er et godt modspil til både jordnøddesmørret og bananens ‘fedme’, det gør jeg i hvert fald. Jeg er ret vild med den kolde mælk til den varme grød.
Havregrød med peanutbutter og banan
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
5 min
Samlet tid
10 min
Ret:
Morgenmad
Antal: 2 personer
Ingredienser
- 2 dl havregryn
- 2 dl vand
- 2,5 dl mælk (eller plantemælk)
- 1 spsk peanutbutter (+ 1/2 spsk til topping)
- 1 stor banan
Sådan gør du
Kog havregrynene sammen med vand, mælk og peanutbutter i et par minutter, indtil grøden er tyknet og færdig. Server grøden i to skåle. Pynt med ekstra peanutbutter og skiver af banan.