Jeg har været lidt inde på det i mit forrige indlæg, men der har været lidt stille på juliekarla.dk det seneste stykke tid. Og det har ikke været med min gode vilje. Men jeg ville lige tjekke ind og sige, at der ikke går lang tid før, der kommer nyt på bloggen.
Der er jo sket det lykkelige, at jeg venter mig og til sommer får den ultimative glæde ved at få barn nummer 2. Og det er ret så fantastisk! Men det har også betydet, at jeg de seneste 2 måneder har været lagt ned af kvalme. Og det har været noget af en prøvelse bare at bevæge mig ud i mit køkken.
Det har faktisk været noget af det hårdeste, jeg længe har prøvet. For man har det konstant dårligt. Og det værste i denne sammenhæng er jo, at mit job er at lave mad. Det er at tænke på mad, købe mad, og lave mad. Så det har også været ret hårdt for psyken ikke at kunne lave noget. Og jeg har måtte skubbe mange projekter frem til foråret.
En lidt hård start på graviditeten
Jeg er også blevet slået lidt ud af, at en graviditet ikke bare er ren lykke. Misforstå mig ikke, jeg er så taknemlig for, at jeg får lov at få et barn mere. Især fordi odds’ene aldrig har været de bedste. Og det er ikke fordi, jeg brokker mig. Men det er bare svært at være glad, når man hele tiden slås med hardcore kvalme. Jeg oplevede kun en lillebitte brøkdel af det samme med Nord, men det var kun i en 3 ugers tid, og så gik det over. Denne her kvalme er bare styg og vedholdende.
Men jeg håber på, at det snart fortager sig. Og jeg kan få gang i min elskede blog igen. Og se frem mod en forhåbentlig helt fantastisk sommer. Med baby og min første kogebog minsandten.
Så det var blot en lille melding her fra mig, om at jeg ikke har glemt juliekarla.dk. Tværtimod, jeg glæder mig SÅ meget til at komme i køkkenet igen og lave andet end cornflakes med mælk! Jeg har fået nogle søde mails fra jer læsere, som lige ville høre, om jeg var gået under jorden. Men nu ved I, at så snart kvalmen er væk er jeg så meget back on track!
10 kommentarer
Kære Julie. Ønsker dig og din familie tillykke med familieforøgelsen. Ja graviditet kan være en prøvelse men ligesom en fødsel, så skubbes det i baggrunden. Må solen ☀️skinne på jeres vej og glæder mig til igen at se hvad du fremtryller???
Tusind tak! Du har ret, når baby kommer glemmer man det hele ; )
Stort tillykke! Jeg havde det på samme måde de første måneder. Plus dårlig samvittighed og bekymring over ikke at kunne være rigtig glad, men det er virkelig svært, når der ingen overskud er og man føler sig syg. Det ændrede sig dog heldigvis samtidig med, at jeg fik det bedre. Krydser fingre for, at du snart er ovre det værste 🙂
Tusind tak, det hjælper så meget at høre, at andre har været i samme båd!
Pas på dig selv og baby – ønsker dig alt godt. Glæder mig til en ny sæson, når du er kalr igen:)
Dejligt at høre! : ) TAK!
Stakkels dig, håber virkelig for dig, at denne plagsomme kvalme snart fortoner sig. Pas nu godt på dig selv og glæd dig og hyg dig med din skønne mand og den lille fyr.
Tak, hvor er du sød! Jeg skal gøre mit bedste ; )
Stort tillykke med graviditeten Julie Det bliver dejligt for jer alle. Kh Margrete fra Svendborg
Tusind tak Margrethe!