Jeg har længe haft lyst til at lave en klassisk indisk daal opskrift, og efter at have testet et par gange, synes jeg den sidder i skabet. Den er ret ligetil at gå til, og har man først krydderierne som spidskommen, koriander og gurkemeje, kan man lynhurtigt bikse denne her daal sammen igen og igen.
Og det er virkelig en dejlige vegetarret, der smager af noget. Den giver dejlig varme og er vaskeægte comfort food, når sneen drysser ned udenfor.
Indisk daal opskrift kan gøres så stærk som du har lyst til
Jeg vil anbefale også at komme chili i denne her daal, da det er så skønt med lidt bid. Jeg har ikke gjort det, når jeg har lavet det herhjemme, for den lille skal jo også helst kunne spise med. Og han er vild med daal. Så gør vi det, at vi selv hælder lidt chilisauce over. Og så skal man endelig ikke glemme creme fraichen og de friske koriander! En af mine favorit krydderurter, som er fuldstændig fantastisk sammen med denne her krydrede daal.
Super dejlig og nem indisk daal, som både børn og voksne kan li'!
- 200 gr røde linser
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 tsk fintrevet frisk ingefær
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk stødt koriander
- 1/4 tsk stødt kanel
- 1 tsk stødt gurkemeje
- 6 dl grøntsagsbouillon
- 1 glas tomatsauce (á 350 gr - jeg bruger Urtekrams pastasauce med krydderier)
- chilipulver eller frisk chili efter smag
- salt
- 1 spsk kokosolie
Skyl de røde linser grundigt under vand i en si.
Hak løg og hvidløg og svits i kokosolie på en pande.
Tilsæt krydderier og lad det stege med 1 minuts tid.
Tilsæt røde linser, grøntsagsbouillon og tomatsauce. Lad det småsimre under låg i ca. 25 minutter, indtil din daal er cremet og tyk.
Servér din daal sammen med creme fraiche og frisk koriander.
4 kommentarer
Så lækkert. Og mega nemt
Dejligt at høre!!
Lækker og rigtig god opskrift tak 😉
Ih hvor dejligt at høre! Tak!