Denne her løgpure er noget af det mest simple at lave, men smager så mega godt og især sammen med lækre, møre svinekoteletter. Jeg lavede den i går og må indrømme, at jeg, mens jeg lavede den, virkelig spiste meget af den. Så den var svundet lidt ind, da jeg endelig serverede den ved bordet.
Løgpure til alt slags kød
Løgpureen passer godt til det meste kød. Og er en sjov lille ekstra sidedish til hovedretten, når man har gæster. I det hele taget laver jeg alt for få opskrifter bare med løg, for det er virkelig en skøn grøntsag med masser af smag. Løgets sødme gør det jo helt fortræffelig i f.eks. en løgsuppe eller lækker tærte. Og så er der heller ikke noget bedre end bagte løg, og det gælder både hvidløg og almindelige løg. Særligt om sommeren, hvor man kan få de dejligste nye, danske løg!
- 5 stk zittauerløg
- 1 spsk smør
- 1 tsk tørret timian
- 2 store spsk creme fraiche
- 1 dryp æblecidereddike
- salt
- friskkværnet peber
- 4 stk svinekoteletter
Halvér løgene og skær dem ud i halve ringe.
Steg løgene i smør ved middelvarme. Tilsæt tørret timian og lad løgene blive bløde, uden at tage farve.
Kom løgene i en minihakker, blender eller andet og blend dem sammen med creme fraiche til en lækker cremet pure.
Smag til med æblecidereddike, salt og friskkværnet peber.
Servér din løgpure lun sammen med stegte svinekoteletter.
2 kommentarer
Endnu en opskrift jeg bliver nødt til at prøve! Jeg bliver seriøst altid sulten når jeg besøger din blog – du er så god til lækker hverdagsmad 🙂
Årh tak, hvor er du sød Camilla!