Så er det blevet weekend igen og jeg har tid til at lave et ekstra lækkert morgenmåltid til mig selv. I dag blev det Irmas lækre grød nr. 1, som røg i mine gryder. Jeg piftede grøden op med revet æble, tørrede rosiner og abrikoser, og toppede grøden med skyr, der var blevet rørt med lidt kanel. Det smagte så skønt.
Ingredienser (2 pers.)
100 gr. grødblanding
2.5 dl. vand
2.5 dl. skummetmælk
1 håndfuld rosiner
6 tørrede abrikoser
1 æble
2 spsk. skyr
1/2 tsk. kanel
Tilberedning
Riv æblet og bland det sammen med grødblandingen i en gryde. Tilsæt mælk og vand, samt rosiner og lad grøden koge op. Kog grøden i ca. 10 minutter og lad den derefter stå og hvile et par minutter under låg.
Når grøden har hvilet, skulle den gerne være blevet dejlig tyk og cremet.
Hæld grøden op i skåle og pynt med små abrikosstykker og kanelskyr.
2 kommentarer
Aj hvor ser det bare godt ud!
Måske vil du kigge forbi min blog?
http://www.vivalavanilla.blogspot.dk
Mange hilsner fra Frederikke
Hej Frederikke.
Tak for det, og en fin blog du har.
Kærlig hilsen
Julie