Tænkte jeg lige ville lave et lille indlæg med nemme vegetarretter, da jeg efterhånden har en del på min blog. Og så fik jeg også idéen, da jeg netop lige har opdateret min opskrift på broccoli pandekager med nye billeder.
Og da det er rart nogle gange at skifte kødet ud med et grønt alternativ på middagsbordet, ja så vil jeg da lige liste 5 af mine allerbedste og nemme vegetarretter, der kan udgøre “kødet” til aftensmaden.
Nemme vegetarretter – grønne frikadeller eller pandekager
For det er alle opskrifter, der kan udskifte den røde bøf, pølsen eller kyllingen. Og jeg spiser altså også kød. Jeg er ikke vegetar, men kan godt lide at spise en masse grønt også. Plus det gør noget ved min kreativitet, når jeg skal finde på opskrifter, der ikke indeholder kød, men kan mætte på samme måde.
Jeg tror egentlig aldrig, at jeg bliver vegetar. For jeg kan godt lide kød. Men KUN hvis det er fra dyr, der har haft det godt, som f.eks. hos Knuthenlund. Jeg glemmer aldrig, da jeg i sommers var på besøg på deres gods, hvor jeg mødte deres grise. Se, det er dyr, der har det godt! Og så vil jeg gerne betale ekstra for deres varer i f.eks. min lokale Irma.
En snu måde at lokke grøntsager i børnene
Men altså nemme vegetarretter, som dem jeg vil vise her, har også en særlig plads i mit madhjerte. Ikke mindst fordi det er en smart måde at få nogle ekstra grøntsager ned i de små pus, eller hvad med den lidt stædige mand for den sags skyld?!
Nord er vild med mange af mine grønne “frikadeller” eller pandekager. Bevares, nogle er han så også knap så vild med, når jeg står i køkkenet og eksperimenterer, da de smager lidt for sundt for ham. Men f.eks. mine broccolifrikadeller. De går rent hjem. Og så er moren glad!
Her kommer så mine fem bud på et alternativ til kød, og sørme om jeg ikke også er så fræk lige at linke til en vegetar(ish) opskrift til sidst, hvor der har sneget sig lidt skinke ind. Men sig det ikke til nogen.
5 nemme vegetarretter af Julie Karla
Broccoli pandekager
Vegetarfrikadeller
Bagte broccoli frikadeller med quinoa
Risfrikadeller
2 kommentarer
Er førstegangslæser og vil meget gerne forsætte.
Det lyder da dejligt! Velkommen til : )