Så er jeg klar med en weekendopskrift på pasta med parmesan, citron og friske krydderurter. En dejlig forårsret, som giver sommerfornemmelser. Og kender I det, at man spiser en pastaret på en rigtig god italiensk restaurant og tænker, hvorfor smager det ikke lige sådan derhjemme, når jeg laver pasta? Det gør jeg. Og hemmeligheden har jeg fundet ud af er masser af krydderurter, parmesan og olivenolie. Det skal man ikke gå ned på, så det har jeg heller ikke her. Og denne her er god!
Men først lige et lille spørgsmål…
Har I læst mit forrige indlæg ‘Om at ville gøre alting perfekt‘? Jeg har fået kommentarer på mail og facebook, men ikke nogle på bloggen, og jeg vil så gerne høre, hvad I tænker. Jeg overvejer altid nøje, når jeg lægger noget personligt op, så derfor vil jeg SÅ gerne høre fra jer, om det er noget, I synes er interessant at læse?
Skriv endelig kommentarer!
Skriv endelig kommentarer til mine indlæg, det gør det så meget sjovere at skrive, og finde frem til, hvad der er interessant for mine læsere. Jeg kan selvfølgelig kigge på mine tal bag bloggen, hvor jeg kan se, at de personlige indlæg ligger højest, men det er så meget sjovere at høre fra jer. Nå men tilbage til opskriften ; )
Super lækker og simpel pastaret. Du går aldrig galt i byen med pasta med parmesan!
- 500 gr pasta (jeg brugte farfalle, som ligner små sommerfugle, men brug også penne, skruer el. lign.)
- 2 squash
- olivenolie
- salt
- friskkværnet peber
- 1/2 bundt frisk purløg
- 3 håndfulde frisk mynte
- fintrevet skal af 1 øko citron
- 1 fed hvidløg
- 3 spsk olivenolie
- 1 dl pastavand
- 3 håndfulde meget fintrevet parmesan (fra et helt stykke)
- salt
- friskkværnet peber
- 3 spsk ristede pinjekerner
- fintrevet citronskal
- fintrevet parmesan
Start med at bage squashene. Halvér dem og skær dem i lidt tykke skiver. Læg dem på en bageplade med bagepapir og dryp med rigeligt olivenolie og drys med salt og friskkværnet peber. Bag ved 200 gr. i ca. 25 minutter, eller indtil de er møre.
Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Hak purløg og mynte fint. Riv skal af citron. Pres et hvidløg og bland det hele sammen.
Kom den færdige varme pasta op i en stor skål, men gem 1 dl pastavand.
Tilsæt krydderurteblandingen til den varme pasta. Tilsæt pastavand og parmesan. Tilsæt 3 spsk olivenolie og rør godt rundt. Smag til med salt og masser af friskkværnet peber.
Vend til sidst de færdigbagte squash i og servér med let ristede pinjekerner, ekstra parmesan, fintrevet citronskal og et par dryp god olivenolie.
Pasta med parmesan, citron og frisk mynte og purløg
Hemmeligheden bag denne her opskrift er i sær den friske mynte. Normalvis ikke noget du nok ikke ville komme i din pastaret, men det smager simpelthen så godt og sommerligt.
Og så er den super nem at lave. For alle de færdige ingredienser bliver egentlig bare blandet sammen i en skål, så ikke noget med at stå og røre i lang tid ved komfuret.
Skal den ikke være helt vegetar som denne, så servér den med sprødstegt parmaskinke eller hvad med lidt røget laks. Det vil altså også være helt fortrinligt til denne. Eller tilbage til vegetarudgaven, så lav en seriøs opgradering med frisk burrata, som i denne her ost!
Gratis e-bog: DE 25 BEDSTE OPSKRIFTER
Abonnér gratis på mine nyeste opskrifter, og få samtidigt min e-bog med de 25 mest populære opskrifter tilsendt.
2 kommentarer
Hej Julie
Sidder lige med din pastaopskrift som jeg vil lave i aften. Den lyder let og lækker.
Vi har med interesse læst dine personlige indlæg – både fordi det er dig, og fordi jeg synes at det er så godt at du gør det. Mange os os tænker jo om både dig og andre unge, at de kan da ikke have problemer og ovenikøbet stress og blive sygemeldt, men vi har nu set det i t.v., læst om det flere steder og kender adskillelige piger især omkring de 30 år med de problemer, og det synes så mærkeligt. Derfor er du endnu et meget lærerigt og godt bidrag til at høre om reaktioner og problemer hos dem som især klarer sig – tilsyneladende – godt. Dejligt at du har fundet din hylde og er kommet så langt. Hilsen fra Mette
Tusind tak Mette, sikke en dejlig kommentar! Og ja på overfladen synes det nok underligt, men det er alle de forventninger, man har til sig selv, og tror andre har til én, der nogle gange kan få bægeret til at flyde over.