Tænk, at det først er for nyligt, at jeg har opdaget, hvor lækker en portobello burger er! Det var, da jeg lavede Thomas Rodes opskrifter for noget tid siden, at jeg lavede portobello burgeren for første gang, og jeg var helt solgt. Derfor lavede jeg også meget hurtigt min egen version med kylling, blå ost og æble.
Portobello burger med øko kylling
Jeg glæder mig allerede til sommer, hvor jeg skal grille portobello burgere med alt muligt slags fyld. De er forresten ved at sætte altaner op i min bygning, så til sommer kan jeg stå ude på min egen altan og lave mad på min spritnye grill – det bliver så godt!
Til denne her portobello burger har jeg brugt kylling fra fantastiske Sødam. Jeg elsker Sødams økologiske kyllinger. Det er dyrt i forhold til konventionel kylling, men det smager til gengæld så meget bedre. Jeg har valgt at spise mindre kylling til dagligt, men i stedet prioritere at bruge lidt ekstra penge på noget lækkert økologisk kylling en gang imellem. For mig er det at spise kylling ligesom at spise en rigtig god bøf. Det er ikke noget, jeg spiser hver dag, men når det skal være lidt ekstra lækkert.
- 2 stk kyllingebryster
- 4 stk portobello svampe
- 1 pk. bacon jeg brugte Hanegals tørsaltet bacon
- 1/2 rødløg i ringe
- 1/2 æble i tynde skiver
- 8 skiver blåskimmelost
- Sesamfrø
- En god mayonaise rørt med friskhakket timian
- Læg baconen på en bageplade med bagepapir, og bag baconen i ovnen, indtil det er sprødt.
- Steg kyllingbrysterne på en pande, indtil de er gennemstegte.
- Rens potobellosvampene og steg dem på en grillpande, indtil de er møre og har fået lidt striber. Bland en god mayonaise med frisk timian.
- Smør lidt timian-mayo på den ene portobellosvamp og læg et stykke kyllingebryst på. Læg derefter blåskimmelost, æbleskiver, rødløg og bacon på, og afslut med den sidste portobellosvamp. Drys med ristede sesamfrø og servér straks.
6 kommentarer
Uuhh, så godt det ser ud! Lyder som fantastisk kombination. Ryger lige lukt på to-do listen, da jeg også er lowcarber:-)
Den kan i hvert fald varmt anbefales Rosa!
Jeg er også selv fan er portobello-burgeren – det er altså en lækker måde at få vitaminer ind på 😉
Det er det nemlig ; )
Den burger skal jeg prøve!
Vild med at ingredienslisten er så kort 🙂
Ja, det elsker jeg også. Dejligt når tingene ikke bliver så kompliceret og man kan lave retten hurtigt.