Jeg har glædet mig helt vildt meget til at skrive det her indlæg, dels for at dele en opskrift på raw pebernødder, dels for at fortælle om de bedste krydderier, jeg synes, der findes på markedet.
Jeg har længe været vild med Mill & Mortars krydderier. Måske er du allerede stødt på de små fine sorte krydderidåser med både kendte krydderier og lidt anderledes og sjove blandingskrydderier. Når der er noget, jeg er rigtig glad for, får jeg lyst til at dele det med jer. Derfor tog jeg også kontakt til Mill & Mortar for at høre mere om historien bag de her fine krydderier. Og jeg må sige, at efter jeg har fået hele historien bag produkterne, er min entusiasme for krydderierne bare blevet større.
Mill & Mortar
Bag Mill & Mortar står Iben Büchert, som oprindeligt arbejdede som konsulent, men besluttede sig på et tidspunkt for at tage springet og tage hul på sit helt eget krydderieventyr. Hun havde lagt mærke til, at der stort set kun var et stort brand, som dominerede krydderihylderne i supermarkedet, og at danskerne derfor havde meget få valgmuligheder. Det inspirerede hende til at gå i gang med at skabe et nyt krydderiunivers, som skulle give danskerne kvalitetskrydderier.
Efter omfattende research og rejser rundt i hele verden fandt hun frem til de bedste krydderier fra de bedste leverandører og startede sin egen første krydderi-linje op.
Product of origin
Noget som jeg synes, er mega fedt ved Mill & Mortars krydderier er hele grundtanken bag. Det handler om at finde de allerbedste krydderier, fremstillet på en bæredygtig og socialt ansvarlig måde i et tæt samarbejde med producenterne. Mill & Mortar udvælger krydderierne efter hvad de kalder “product of origin”, som bygger på en række principper. Det er f.eks. vigtigt, at de ved præcis, hvordan krydderierne er fremstillet, og at de er produceret med en hensyntagen til miljø og det omgivende samfund.
Derudover er det ikke mindst vigtigt, at krydderierne ser ud, smager og dufter, som da de blev høstet. Nu ved jeg jo ikke, hvordan de var, da de blev høstet, men jeg ved, at jeg elsker den intense duft, der møder én lige så snart, man åbner låget på den lille sorte dåse. Krydderierne dufter virkelig bare bedre end de almindelige krydderier, man kan købe i supermarkedet.
Blandingskrydderier
Mill & Mortar har også en lang række blandingskrydderier i deres sortiment, og et af dem har jeg brugt til at lave mine raw pebernødder. Cookie spice består af peber, kanel, ingefær og kardemomme og alle krydderier er økologiske og fra Sri Lanka. Det er der i øvrigt rigtig mange af deres krydderier, der er, og Mill & Mortar arbejder sammen med forskellige farmere i Sri Lanka, som alle går op i at dyrke jorden på den mest bæredygtige måde.
Det var en lille fortælling om et krydderifirma, som jeg synes er super cool og som virkelig laver nogle lækre ting. Jeg er vild med krydderierne på grund af smagen og i høj grad også den måde, at krydderierne bliver fremstillet på. Og nu til opskriften på dette års allerførste “julebag”. Jeg har nemlig lavet en opskrift på raw pebernødder, som måske nok minder mere om konfekt end pebernødder i forhold til konsistens, men som smager helt fantastisk af pebernødder og JUL!
Raw pebernødder opskrift og video
- 150 gr. udstenede medjool dadler
- 50 gr. usaltede cashewnødder
- 50 gr. mandler
- 1 tsk. cookie spice
- Evt. mørk chokolade 80 %
- Kom dadler, cashewnødder, mandler og cookie spice i en foodprocessor og blend indtil man har en sammenhængende masse.
- Form små raw pebernødder af dejen og dyp dem evt. i meget mørk chokolade. Drys evt. også med en ekstra smule cookie spice.
- Opbevar de raw pebernødder i en tætsluttet boks på køl.
6 kommentarer
Mums hvor ser de gode ud!
Du gør dig (også) rigtig godt, som video-blogger – det må du gerne gentage!
God 1. december 🙂
Tak Laura! Det er jeg super glad for at høre. Der kommer også mange flere.
God december til dig også.
KH Julie K.
Er det muligt at købe Mill & Mortar i en forretning i Kbh? Eller sælger de kun over webshop? 🙂
Hilsen Louise.
Ups, mente selvfølgelig den med cookie spice 🙂
Hej Louise
Ja, jeg har bl.a. set det i Magasins Mad & Vin.
Ok perfekt, tusinde tak.! 🙂
Så skal jeg hjem og afprøve opskriften i weekenden.