Det er simpelthen så nemt at lave sin egen aioli, eller mayonaise for den sags skyld, og jeg gør det ret ofte. Så tilsætter jeg som regel en eller anden form for smagsgiver ofte i form af friske krydderurter, men røget paprika er også godt! Denne gang har jeg lavet en skøn udgave med rosmarin til mine hjortefrikadeller.
Jeg lavede dog også hjortefrikadellerne en smule om, da jeg tilsatte stegte bløde løg til farsen, og erstattede den friske timian med frisk rosmarin. Det smagte så skønt, og min rosmarin aioli blev sørme spist helt op.
Rosmarin aioli
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
5 t 23 min
Rosmarin aioli der er som skabt til lækkert vildtkød eller lam.
Ret:
Tilbehør
Antal: 1 lille skål
Ingredienser
- 1 tsk dijonsennep
- 1 tsk citronsaft
- 1/4 tsk salt
- 1 fed hvidløg
- 2 stk æggeblommer
- ca 1 1/2 dl vindruekerneolie
- 2 store spsk. frisk finthakket rosmarin
Sådan gør du
- Pisk sennep, citronsaft, salt, presset hvidløg og æggeblommer godt sammen.
- Tilsæt olie i en tynd stråle, mens der piskes kraftigt. Der skal piskes godt, så aiolien ikke skiller.
- Fortsæt indtil aiolien har fået den rette konsistens.
- Tilsæt til sidst finthakket frisk rosmarin og smag til med salt og peber.