Det her en rigtig lækker og lidt anderledes salat med beder, som virkelig er smuk at se på. Jeg har brugt stribede rødbeder, fordi de selvfølgelig dels er vanvittigt smukke, dels mega søde og dejlige. De passer helt perfekt sammen med den stegte salte halloumi ost. Og har du ikke lige halloumi ved hånden, så brug endelig feta ost eller buffalo mozzarella. Works fine too!
Nyt køkken!
Jeg sidder lige pt og skriver det her indlæg på en lokal Christianshavner café, for vi er ved at lave nyt køkken derhjemme. Jeg har i lang tid drømt om at få ny bordplade i lyst træ, fremfor det mørke træ, vi har nu. Ny hvid vask og malede skabslåger, og nu har vi endelig taget hul på det lidt store projekt. Og tror det blir’ så godt. Så maden derhjemme er lidt simpel de her dage, men vi klarer den på rugbrødsmadder og opvask i vasken på badeværelset.
Men heldigvis havde jeg denne her opskrift på salat med beder liggende, så den skulle I ikke snydes for!
Super, super lækker salat med beder, halloumi ost og frisk mynte, samt masser af øko citonskal.
- 5-6 mellemstørrelse stribede beder
- 1/2 pakke halloumi
- 1 lille håndfuld halverede mandler
- ca. 10-12 store mynteblade
- 1 tsk fintrevet økologisk citronskal
- et par dryp æblecidereddike
- god olivenoli
Start med at skrælle bederne og vend dem i olivenolie og lidt salt. Kom dem på en bageplade med bagepapir og bag ved 200 gr. i 20 minutter.
Rist de halverede mandler på en tør pande til de begynder at tage en smule farve.
Steg skiver af halloumi ost på en meget varm pande med olivenolie et par minutter på hver side, indtil de får en flot stegeskorpe.
Anret de færdigbagte beder på to tallerkner eller et mellemstort fad og fordel skiver af stegt halloumi oven på.
Drys med grofthakket frisk mynte, citronskal og ristede mandler. Dryp med æblecidereddike og god olivenolie og servér dine opturs lækre salat med beder!