Det her er en rigtig efterårssalat, for når efteråret er over os er en salat med rosenkål næsten uundgåelig. Og heldigvis for jeg er vild med de små kål, der er så sindssygt sunde.
Jeg bruger dem enten skåret i skiver, som i en salat som denne, eller også så bager jeg dem i ovnen. Det bliver de virkelig skønne af, og helt perfekt i en salad bowl, som f.eks. denne her salat med søde kartofler og rosenkål, som jeg lavede for noget tid siden. Man kan også pille bladene fra hinanden og svitse dem kort i smør eller olivenolie på panden, drysse med salt og lidt citronsaft og det er det. Helt perfekt tilbehør til f.eks. fisk.
Super lækker og totalt efterårssalat - Salat med rosenkål, pære og granatæblekerner passer perfekt til en masse retter.
- 200 gr rosenkål
- 1 stk pære
- 3 spsk granatæblekerner
- 2 håndfulde halverede letristede mandler
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk dijon sennep
- 1 tsk akaciehonning
- 1 tsk vand
Skyl rosenkålen og snit dem i fine skiver.
Skær pæren i tern og vend dem sammen med den snittede rosenkål.
Rør dressingen godt sammen og vend den rundt i salaten.
Vend forsigtigt granatæblekernerne i.
Pynt salaten med de ristede mandler og servér eller gem i køleskabet til senere.
Salat med rosenkål og andre efterårs-lækkerier!
Til denne her salat med rosenkål har jeg valgt at vende den fintsnittede rosenkål med en helt klassisk dijon-honning dressing og så vende pærestykker, endnu en yndlings efterårsting, samt granatæblekerner i. Totalt lækker kombi, og heldigvis nogle ting, som frugtskålen bød på. Elsker når det går op for én, at man allerede har lige præcis de ting derhjemme, der skal til for at lave en lækker salat. Så skal man ikke ud at rende efter det ene og det andet, hvilket meget ofte er tilfældet, når jeg skal lave opskrifter.
2 kommentarer
Så lækker salat, passer perfekt til kyllingebryst, stoppet med gagamole og svøbt i bacon❣️❣️❣️
Tusind tak! Ih, det lyder også lækkert!