Jeg har lavet en del slow cooker opskrifter her på det sidste, for jeg har opdaget, hvor fantastisk det er at have sådan en gryde stående på køkkenbordet. Jeg har virkelig fået noget af det bedste kød, jeg har smagt længe, og det siger jeg ikke bare, fordi jeg selv har lavet det, men fordi at den her langtidssimren-metode bare gør kødet noget så mørt.
Attention børnefamilier!
En slowcooker er MEGA fed at have, hvis man f.eks. som børnefamilie ofte har travlt, og gerne vil bruge tiden på andet end at stå over kødgryderne. For maden passer virkelig sig selv. Man bruger kort tid på at tilberede ingredienserne, som at snitte grøntsager og brune kødet af, og så hygger det hele sig bare i gryden under låg i mange timer. Og pling… så er der aftensmad. Denne her lammegryderet har hygget sig i næsten 7 timer. Jeg satte den over lørdag kl. 10 og kl 17 var den klar. Og i dag har jeg lavet en lækker oksesteg, der har simret i 8 timer. Det møreste kød!
- Ca. 350 gr lammeculotte
- 1 stk rødløg
- 2 stilke bladselleri (brug også gerne toppen)
- 2 fed hvidløg
- 1 dåse flåede cherrytomater (eller alm. flåede tomater)
- Ca. 1/4 dåse vand (jeg brugte altså dåsen fra tomaterne til at måle hvor meget vand)
- 1 tsk knust spidskommen
- 1/4 tsk røget paprika
- 1/4 tsk kanel
- 3 kviste frisk rosmarin
- 2 stk laurbærblade
- Friskkværnet peber
- 1 tsk salt
- 2 tsk sukker
Brun kødet af på en stegepande med smør, og læg lammeculotten over i din slow cooker. Hæld stegeskyen ved.
Halvér rødløget og skær det i halve skiver. Snit blegsellerien i små stykker. Kom det hele i din crock pot sammen med 2 fed presset hvidløg, de flåede cherrytomater, vand og alle de tørre krydderier samt salt, peber og sukker. Kom også bladene fra de 3 kviste rosmarin i.
Sæt din crock pot på 1 (lavt blus) og uret til 6 1/2 time. Læg låg på, og nyd resten af din dag, mens maden står og hygger sig.
Løsn det færdigstegt møre kød med en ske og gaffel, og servér lammeculotten samt den lækre sovs i tre dybe tallerkner med f.eks. perlebyg.
En af mine første slow cooker opskrifter – Lækker simreret med lammekød
Denne her opskrift kom jeg på ret tilfældigt, da jeg stod ved køledisken i supermarkedet og faldt over noget lækkert lammekød fra lam, jeg kunne læse mig til havde haft et godt liv. Det var en skøn lammeculotte, og den røg i min slow cooker sammen med nogle af lammets yndlingsingredienser som spidskommen og rosmarin. Saucen blev virkelig, virkelig god. Mega intens i smagen og havde den der umamismag, vi jo så godt kan li’!
Jeg serverede gryderetten sammen med perlebyg, men servér den sammen med kartoffelmos, ris eller hvad du lige har lyst til. Måske endda min seneste opskrift på jordskokkemos med æble? Også et godt brød ville være lækkert, så man rigtig kan dyppe det rundt i den gode sauce. OG så kan du glæde dig til flere gode slow cooker opskrifter, der kommer på bloggen om snart!
Crock-Pot slow cooker
Jeg har lavet det her indlæg i samarbejde med Crock-Pot, der netop sælger slow cookers, og jeg må sige at jeg 100 % tilfreds med deres crockpot. Den lever virkelig op til det den skal, og er noget godt kram. Jeg har testet deres 6-liters Crock-Pot, og den er så stor, at man kan lave mad til mange eller bare til flere dage, hvilket jeg synes er et klart plus. Særligt sidstnævnte, da det er så optur at have mad til dagen efter. Så kan man lige spæde op med en lækker salat til og noget godt brød. Det gør vi ofte. Så en anbefaling herfra, er i hver fald blevet pænt afhængig af de her simreretter med mørt kød, der nærmest kan skæres over med en gaffel.
Indlægget er sponsoreret i samarbejde med Crock-Pot Danmark
8 kommentarer
Lækkert med slow-cooker opskrifter – synes det er svært at finde nogen på dansk 🙂
Har selv købt en i efteråret – og er virkelig glad for den, men vi kører meget i det samme.
Så nye danskvenlige opskrifter modtages med kyshånd 🙂
Dejligt at høre Inge. Jeg vil godt love, at der kommer flere!
Jeg lavede denne opskrift i går, og den blev bare så lækker! Og så er den jo utroligt nem at lave. Har du mon flere gode slow cooker opskrifter? 🙂
Ej hvor godt at høre Sara! Ja, mange efterhånden. Prøv bare at søge på slowcooker i mit søgefelt, så kommer de allesammen!
Det ser bare så lækkert ud, skal igang med min slowcooker, så det er dejligt med opskrifter til, at starte op med. 🙂
Skønt at høre! God fornøjelse!
Fantastiskt! Tack for endnu et tips 👌 det dufter allerede dejligt!!! Hvis du har enda flere Slow cocker tips vil jeg gerne have det. 👏🙏
Tak det er jeg så glad for at høre. Jeg skal se om jeg ikke kan finde min slowcooker frem fra kælderen og komme i gang med flere opskrifter igen. Du er nemlig ikke den første der spørger ; )