Hold da op, så blev det godt nok sommer, og derfor synes jeg også lige, at jeg vil dele de her opskrifter på lækre sommersalater fra bloggen. For jeg tænker nok, der er nogle derude af jer læsere, der tænder op i grillen i aften, eller bare har lyst til noget dejligt let og lækkert sommermad. Det har jeg.
Sommersalater, nye kartofler, jordbær, koldskål…
Og jeg kunne blive ved. Åh, hvor jeg bare glæder mig til alle de lækre spiselige ting, der følger med de næste par måneder. Jeg kickstartede allerede sæsonen i går med nye kartofler med smør på. Røget makrel og danske tomater. Så nu venter jeg bare tålmodigt på de første danske økologiske jordbær og ærter.
Og så har jeg et eller andet med vandmelon her i slutningen af min graviditet. OMG jeg spiser meget vandmelon, og slæber den ene efter den anden op på 3. sal. Det er så dejligt læskende og giver mig lidt mere god samvittighed end al den is, jeg også kører ned på daglig basis!…
4 lækre sommersalater
Min blog har efterhånden mange somre på bagen og det er blevet til en del lækre sommersalater. Her har jeg samlet 4, som jeg tænker passer helt perfekt til det her varme vejr. Og så med noget lækkert let kød, fisk eller bare en anden selvstændig grøntret til.
3 kommentarer
Vil meget gerne have ideer til maden
Dejligt med inspiration
Det er godt at høre!