Jeg lavede de her squashpandekager forleden dag, da jeg havde to store, fine squash liggende. Jeg spiste dem sammen med lidt skyr fraice, der lige hurtigt var blandet sammen med lidt frisk dild. En skøn og nem forår og ikke mindst sommerret, som vil passe super godt sammen med f.eks. lidt røget laks eller bare, som de er.
Squashpandekagerne er dejligt svampede pga. af all that squash, og det er jeg ret vild med. Og så egner de sig super godt til madpakken.
Farverne passer også godt til påskens gule farve, så måske squashpandekager kunne indgå, som en del af påskefrokostmenuen? Det tror jeg faktisk, at jeg vil gøre, og så netop lægge en skive røget laks ovenpå hver eneste af dem.
Squashpandekager med græskarkerner, dild og skyr
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
20 min
Køkken:
Pandekager
Antal: 12
Ingredienser
- 650 gr. squash Ca. 2 store squash
- 1 tsk. salt
- 2 æg
- 100 gr. hvedemel
- 2-3 spsk. havregryn
- 2 spsk. frisk finthakket dild
- En knivspids cayennepeber
- Frisk revet muskatnød
- 1/2 tsk. salt
- Raps- eller olivenolie
- Peber
- 200 gr. skyr fraice 8 5 %
- 1 håndfuld dild
- Salt og peber
- 1 håndfuld græskarkerner
- 1 Citron
Sådan gør du
- Riv de to squash på et rivejern og hæld det over i en skål.
- Drys med 1 tsk. salt og rør rundt.
- Lad squashen stå og trække i 10 minutter. Saltet er med til at trække væden ud.
- Pres herefter så meget væde ud af squashen som muligt.
- Bland squashen sammen med æg og kom herefter finthakket dild, godt med fintrevet muskatnød, cayennepeber og salt og friskkværnet peber i. Tilsæt til sidst hvedemel og havregryn.
- Brug en spiseske til at forme små pandekager og pres dem flade på panden med skeen.
- Steg squashpandekagerne i olie på en varm pande. Først indtil de er brune og sprøde på den ene side, hvorefter de vendes og steger videre.
- Rør skyr sammen med fint hakket dild, salt og peber.
- Rist græskarkernerne på en tør pande og drys dem over de færdigstegte squashpandekager og server dem sammen med dildskyr og citronbåde.
3 kommentarer
Ih, de ser lækre ud. Er tosset med dild for tiden!(:
– Anne
Hej Anne.
Det er de også kan du tro : )
Ja også mig, dild smager skønt!
[…] bliver fin og fast, og er meget nem at stege. Jeg fandt inspirationen lige her. Pandekagerne mætter rigtig godt, og jeg skulle hilse fra min datter og sige, at de også er gode […]