Jeg har lavet de her sunde havregrynskager før med noget andet fyld og i en lidt større udgave, men i dag fik jeg lyst til at lave nogle små lækre kager, som man kan spise i en mundfuld. Jeg er ret vild med de her kager, som jeg kan spise når som helst. Til morgenmad, eftermiddagssnack eller som det søde indslag til aftenkaffen. Der er ikke noget fedtstof eller tilsat sukker i, så det er en sund lille kage, der giver god energi, når man trænger til noget sødt.
Skærebræt fra Rosendahl |
Ingredienser
Tilberedning
Mos bananen og bland den sammen med havregryn, æggehvide, groft hakkede mandler, kanel og rosiner. Brug en teske til at forme små kager og læg dem over på en bageplade. Pynt med mandler og bag kagerne i ovnen ved 200 gr., indtil de er let gyldne, ca. 10-15 minutter.
2 kommentarer
Hej Julie,
Super god opskrift – tak for det:). Har du nogen erfaring med, hvordan de holder sig bedst (fx på køl eller ej), og hvor længe de holder?
Og tak for en rigtig god madblog!
De bedste hilsner Sofie
Hej Sofie
Tak for det! Jeg opbevarer dem i en frysepose, men ikke på køl, og så holder de sig fint et par dage. Men de er nu altid spist inden 3. dagen : )