Jeg har virkelig mange bønner i alle mulige afskygninger derhjemme i køkkenskabet. Men det er desværre alt for sjældent, at jeg får dem brugt, og det er for det meste fordi, at jeg glemmer at lægge dem i blød natten over. Den anden dag huskede jeg det dog, og jeg besluttede mig for at lave de her små vegetar deller.
Vegetar deller der passer perfekt til guacamole
Man kan putte alt muligt i dem, men jeg havde tilfældigvis en masse hjemmeplukket ramsløg og persille, så det kom i. Jeg spiste vegetar dellerne med masser af guacamole og en frisk tomatsalat, hvilket klart kan anbefales. Faktisk vil jeg næsten sige, at man bør spise dem med avocado på en eller anden måde, for det smager simpelthen så godt. Men de vil også gøre sig ret godt i pitabrød med en god hjemmelavet dressing.
Er du nysgerrig efter at se flere af mine vegetaropskrifter, så se f.eks. også denne opskrift på lækre vegetarfrikadeller eller de her vegetarfrikadeller med broccoli
Super lækre og nemme vegetar deller med sorte bønner og ramsløg
- 300 gr kogte sorte bønner
- 2 æg
- 1 spsk fiberHUSK
- 1/2 grøn peberfrugt
- 1 håndfuld persille
- 1 håndfuld ramsløg
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk salt
- olivenolie
- Læg bønnerne i blød natten over og kog dem møre efter pakkens anvisning.
- Lad dem køle helt af og blend dem sammen med æg, fiberHUSK, frisk persille, ramsløg, spidskommen og salt.
- Rør farsen sammen med finthakket grøn peberfrugt.
- Form små deller og steg dem færdige på en varm pande i olivenolie.Dyp evt. skeen i vand, når dellerne formes, så farsen ikke klistrer fast.
5 kommentarer
Veldige gode oppskrifter.
Tusind tak : )
De ser rigtig gode ud! De må prøves 🙂
Tak Caroline!
Hej.
Hvor mange deller er denne opskrift til ?
kh Trine