Juhuuu, så udkom min anden kogebog VENINDEMAD! En kogebog, der har været næsten 2 år undervejs. Først lå den hos det ene forlag og så hos det andet, men på trods af en bumpy ride, så er den her. Den er landet. Og kan nu fås i boghandlere landet over og online.
Venindemad er en bog der hylder venindeskabet og samværet om den gode mad
Ideen til VENINDEMAD fik jeg, da jeg igennem de sidste 10 år, jeg har blogget, ofte er blevet spurgt af kvinder om; “hvad skal jeg lave af mad, når mine veninder kommer på besøg”. Og det er det spørgsmål, der gav mig ideen. For tænk at lave en bog fyldt med lækre opskrifter, man kan slå op i og lave til sine veninder.
Alle opskrifter er retter, som jeg selv har lavet eller vil lave til mine egne veninder. Det er ren Julie Karla mad ; ) Og jeg håber sådan, at du har lyst til at købe bogen. Til dig selv eller måske til din veninde?
En bog med service fra Anne Black
I bogen styler jeg al min mad på service fra dygtige keramiker Anne Black. Det er altså så vidt jeg ved den første kogebog, hvor der kun bruges én keramikers stel. Og jeg synes, at Annes flotte stel giver bogen et helt særligt og æstetisk smukt udtryk. Det håber jeg også, at du synes! Det har i hvert fald været en fryd at style på hendes ting.
Her kan bogen købes!
Min nye kogebog VENINDEMAD som er udgivet hos seje Muusmann forlag, kan som nævnt i indledningen købes landet over hos boghandlere, men du kan selvfølgelig også købe den online. Fx lige her hos Saxo. Og hvis du køber bogen (så af hjertet tak) men husk også endelig at tagge mig på min instagram. Det vil gøre mig så umådeligt glad at se opskrifterne komme til i live ude i jeres køkkener.