Forvarm ovnen til 200 grader alm. ovn.
Halvér savoykålen fra toppen og ned mod roden. Skær de to halve over i to både, og disse ligeledes i to, så du til sidst har 8 både. Alle bådene skal gerne have lidt af roden i enden, så bladene holdes sammen.
Rør olivenolie sammen med presset hvidløg og pensl bådene. Drys med salt og peber.
Bag dem i ovnen i ca. 15-20 minutter, indtil de begynder at få en smule farve i kanterne.
Bland imens fintrevet parmesan med panko og fintrevet citronskal.
Tag den bagte kål ud af ovnen og drys med parmesanblandingen. Sæt tilbage i ovnen og bag i ca. 5-7 minutter, indtil osten er smeltet.
Servér dem lune.
www.juliekarla.dk