Super lækker og meget nem at lave. En broccolipizza for hele familien!
Kom broccolibuketterne i en foodprocessor og blend det helt fint.
Hæld den fint revne broccoli over i en skål og rør det sammen med æg, fiberHUSK og lidt salt.
Smør dejen ud med en grydeske på en bageplade, og bag dejen i ovnen i ca. 25 min. ved 200 gr., eller indtil den har fået en gylden overflade, kan løftes fra bagepapiret og føles fast i det.
Fordel mozzarellaen på den færdigbagte broccolibund.
Brug en kartoffelskræller til at lave fine tynde aspargesstrimler. Det er nemmest at gøre, hvis man holder fast i bunden, og skræller væk fra en selv. Fordel aspargesstrimlerne oven på pizzaen og læg derefter bacon på.
Bag pizzaen i ca. 10 minutter, eller indtil osten er smeltet. Server pizzaen med friske ærtespirer, og dryp med en god olivenolie.
www.juliekarla.dk