En super lækker og nem cremet bygotto!
Kog perlebyg i rigeligt grøntsagsbouillon. De skal koges ca. 35 minutter til de er møre.
Halvér tomaterne og kom dem på en bageplade. Dryp olivenolie over, samt agavesirup og salt og peber. Bag i ovnen ved 200 gr. i ca. 20 minutter.
Hæld det resterende grøntsagsbouillon fra den færdigkogte perlebyg, men gem ca. 2 spsk.
Rør finthakket timian i gryden med den kogte perlebyg. Tilsæt creme fraiche og de 2 spsk. bouillon, så man får en cremet bygotto. Rør godt rundt.
Vend til sidst de bagte tomater i. Sørg for at få al saften med.
Servér bygottoen med det samme, mens den stadig er lun. Anret med skiver af gederulle. Drys med peber og dryp med en god olivenolie.
www.juliekarla.dk