Kom vand, olivenolie og salt i en skål og rør rundt. Tilsæt melet lidt ad gangen, mens der røres. Når dejen begynder at samle sig, hældes den ud på bordet, og æltes grundigt til den er smidig og slipper bordet. Lad den hvile på bordet, mens det øvrige fyld forberedes.
Tænd ovnen på 240 grader og sæt en bageplade ind i ovnen.
Pil skrællen af løgene og halvér dem på langs. Skær dem i tynde skiver.
Del dejen i to dele og rul den første dej helt tyndt ud på et stykke bagepapir.
Smør creme fraiche på dejen.
Drys med friskkværnet peber.
Kom løgringe på og derefter skiver af gedeosten.
Tag den varme bageplade ud af ovnen og kom pizzaen over på bagepladen ved at hive i bagepapiret.
Bag den første flammkuchen i ca. 12-15 minutter, indtil den er sprød og brun i kanterne.
Imens den bager, laves den anden flammkuchen på samme måde.
Når den første flammkuchen er færdigbagt, lægges frisk stenbiderrogn på.
Drys med purløg og nyd med det samme.
www.juliekarla.dk