Grød med rugflager der ligger en god bund fra morgenstunden.
Ret:
Morgenmad
Antal: 2portioner
Forfatter: Julie Karla
Ingredienser
75gr. blendede rugflager
25gr. hele rugflager
2dl.vand
1dl.sødmælk
Æblekompot
Tørrede æbler
Tørrede abrikoser
Kanel
Mandler
Sådan gør du
Blend 75 gr. rugflager i en foodprocessor i ca. 45 sek. Det skal ikke blive til rugmel, men stadig have bid og struktur. Noget af det bliver meget fint i min foodprocessor, når jeg blender, mens noget samtidig bliver meget groft. Men det er helt fint.
Bland de blendede rugflager med 25 gr. hele rugflager og kom det i en gryde med vand og mælk. Kog grøden op, og lad den småkoge i et par minutter, mens der røres rundt.
På et tidspunkt tykner grøden, og når den har nået den rette konsistens tages den af varmen. Servér ruggrøden med æblekompot, kanel, nødder og tørret frugt.
Et godt tip! Servér grøden med varm mælk tilsat en smule kardemomme. Det smager skønt.