Lækker grøn Shepherd's Pie. Det behøver ikke at være kedeligt uden kød.
Ret:
Hovedret
Køkken:
Engelsk, internationalt
Antal: 4personer
Forfatter: Julie Karla
Ingredienser
Kartoffelmos
1kgstore spisekartofler
3spskhønsebouillon(eller grøntsagsbouillon hvis den skal være helt vegetarisk)
3spskcreme fraiche 38 %
Salt efter smag
Grøntsager
2stk løg
2fedhvidløg
1stilk blegselleri(gerne med top)
4stk gulerødder
1store pastinak(eller 2 små)
250gr champignon
2dlfrosne ærter
2stk laurbærblade(fjernes inden tærten samles)
1stilk frisk rosmarin(fjernes inden tærten samles)
1stilk frisk timian(fjernes inden tærten samles)
3dlhønsebouillon(eller grøntsagsbouillon hvis den skal være helt vegetarisk)
1/2dlrødvin
2spskhvedemel
2tsktomatkoncentrat
1spskcreme fraiche 38 %
Sådan gør du
Start med at forberede kartoffelmosen. Skræl kartoflerne og kog dem helt møre i letsaltet vand.
Pisk kartoflerne sammen med creme fraiche og bouillon, indtil man har en cremet kartoffelmos. Smag til med salt.
Snit løg og hvidløg og skær blegselleri, gulerødder og pastinak ud i små tern. Skær champignon i skiver og steg det hele i en dyb pande med olivenolie. Tilsæt også de hele krydderurter (de fjernes senere)
Når gulerødder og pastinak er ved at være en smule møre, tilsættes tomatkoncentrat og hvedemel og der røres godt rundt.
Tilsæt rødvin og lad det stege med 2-3 minutter.
Tilsæt hønsebouillon og lad det simre nogle minutter. Vend til sidst ærter i og creme fraiche og varm igennem. Smag til med salt og peber. Fjern de hele krydderurter.
Hvis kartoffelmosen er blevet lidt kold, rør den da igennem ved varme og tilsæt lidt mælk, så det er nemmere at røre rundt, og den bliver silkeblød igen.
Kom grøntsagerne i en ovnfast gryde, pande eller fad. Fordel kartoffelmosen i et lag ovenpå.
Bag din Shepherd's pie ved 200 gr i 15 minutter. Derefter ved grill i ca. 5 minutter, så overfladen kan blive smuk gylden.Drys evt. med bredbladet persille eller purløg ved servering.