Start med at lave avocadocremen. Kom avocado, friske mynteblade og creme fraiche i en minihakker eller foodprocessor. Blend indtil man har en ensartet creme og smag til med citronsaft, salt, peber og en smule æblecidereddike. Sæt til side, mens det. andet tilbehør tilberedes.
Skær portobellosvampene ud i skiver og steg dem i lidt olivenolie på en pande. Når de er næsten færdigstegte tilsættes et fed presset hvidløg, og det steger med et par minutter. Tilsæt til sidst frisk finthakket persille og vend det hele godt sammen på panden. Tag svampene af panden, og brug panden til kikærterne.
Fordel avocadocreme, svampe og kikærter på fladbrødene og rul dem, eller nyd dem åbne med kniv og gaffel.
www.juliekarla.dk